Denne vaccine kræver flere doser. Læs mere under vaccinedosis
Hepatitis B er en meget alvorlig leverbetændelse. Den smertefulde leverbetændelsen bliver forårsaget af hepatitis B-virussen og kan give gulsot. Der er samtidig andre former for leverbetændelse kaldet hepatitis A og C.
Der er ingen behandling mod hepatitis B, men for at undgå den smertefulde sygdom, kan du sagtens få hepatitis B vaccine, som giver livslang beskyttelse.
Hos Danske Lægers Vaccinations Service består vi af 250 kompetente læger og sygeplejersker, der årligt vejleder og vaccinerer mere end 200.000 danskere årligt. Vi har klinikker over hele landet, der er klar til at vaccinere dig.
Tilskud
Sygeforsikring 'danmark' giver mellem 50%-75% i tilskud.
Læs mere her
Læs mere om vores priser her.
Hvad er hepatitis B?
Hepatitis B er leverbetændelse, der forekommer af smitte med hepatitis B virus, som også går under forkortelsen HBV. Sygdommen giver ingen symptomer ved 70 procent af tilfældene hos voksne og 90 procent af tilfældene hos børn under fem år.
Sygdommen bliver ofte først opdaget ved en blodprøve. Samtidig strækker tiden sig fra, du er smittet til at symptomerne viser sig mellem én til seks måneder.
Der er folk, som er smittet med hepatitis B på globalt plan, men det er særligt udbredt i Afrika, Asien og Sydamerika.
Hvordan smitter hepatitis B?
Hepatitis B virus kan smitte på mange forskellige måder. Det kan blandt andet ske på følgende måder:
- Ved fødslen – moderen kan videregive det til sit barn, hvis hun er smittet med hepatitis B.
- Hvis du har seksuelt samkvem med en person, der er hepatitis B-smittebærer
- Hvis du kommer i kontakt med en hepatitis B smittet persons blod – eksempelvis via kanyler
- Hvis du deler skrabere eller tandbørste med en, der er smittet.
Derfor skal du tage hepatitis B vaccinen, hvis du skal til lande, hvor der er hyppige tilfælde af hepatitis B, eller hvis du bor med en, der lider af kronisk hepatitis B – særligt, hvis I er i et seksuelt forhold.
Hvad er symptomerne på hepatitis B?
inkubationstiden, som er den tid, fra du bliver smittet med hepatitis B, til du får symptomer, er én til seks måneder. 70 procent af smittede voksne udviser ikke symptomer på hepatitis B.
Men er du en af de 30 procent af voksne, der udvikler symptomer, så opstår der en række symptomer såsom:
- Feber
- Træthed
- Kvalme og opkast
- Gulsot
- Muskel-og ledsmerter
- Lys afføring og mørk urin
Symptomer på hepatitis B forsvinder efter cirka en til tre måneder, men du kan også risikere at blive kronisk smittebærer eller få alvorlig leversvigt. Det opstår dog kun ved cirka én procent af de smittede.
Hvem bør få hepatitis B vaccinen?
Der er en lang række årsager til, du bør tage hepatitis B vaccinen. Det burde du blandt andet, hvis du arbejder i sundhedssektoren, hvor du har risiko for at skulle behandle en med hepatitis B-virus eller bor sammen med en, der lider af kronisk hepatitis B.
Derudover bør du få hepatitis vaccinen, hvis du:
- Har et seksuelt forhold til en med hepatitis B
- Er stofmisbruger
- Er homoseksuel mand med skiftende partnere
- Er smittet med hepatitis C-virus, da smitte med hepatitis B kan give et alvorligt forløb
Du kan nemt bestille tid online til en hepatitis B vaccine ved vores nærmeste klinik. Her kan du også få hepatitis A og B vaccine.
Klausuleret Tilskud
Vær opmærksom på at der ydes klausuleret tilskud til visse persongrupper. Du kan læse mere hos Sundhedsstyrelsen: Tilskud til vacciner til visse persongrupper | Sundhedsstyrelsen. Er du berettiget til klausuleret tilskud skal du henvende dig til din praktiserende læge. Danske Lægers Vaccinations Service kan ikke give klausuleret tilskud.