Vacciner

Difteri–Stivkrampe–Kighoste-vaccine

Pris pr. Dose: kr. 455,-

Bemærk at Sygeforsikring ‘danmark’ giver mellem 50%-75% i tilskud. Læs mere her

Stivkrampe kan være en farlig sygdom og i værste tilfælde dødelig, hvis du har store sår med infektion. Derfor anbefaler vi, at du bliver vaccineret mod stivkrampe, så du undgår et smertefuldt forløb.

Skal du ud at rejse, er det en god ide, hvis du tjekker, om du har fået en stivkrampevaccine inden for 10 år, ellers skal du have stivkrampevaccination fornyet med en booster-vaccine mod stivkrampe.

Danske Lægers Vaccinations Service har klinikker i hele landet, så du nemt kan booke en tid online hos din nærmeste klinik. Vi har 250 kompetente læger og sygeplejersker, der vaccinerer mere end 200.000 danskere årligt.

Vaccinen indeholder toksiner fra difteri-, stivkrampe- og kighostebakterier i en fuldstændig afgiftet form (toksoider).

Personer i aldersgruppen fra 4 år og opefter, som ønskes revaccineret mod difteri, stivkrampe og kighoste.
Kliniske studier er udført i børn, unge og voksne fra 4 år og op til 55 år.

Der gives én dosis i forbindelse med revaccination.

Der henvises til produktresuméet.

I tilfælde af akut sygdom ledsaget af feber bør vaccinationen udskydes.

Personer med overfølsomhed over for et eller flere af indholdsstofferne.

Personer som lider af fremadskridende neurologiske sygdomme.

Personer som har oplevet encephalopati af ukendt årsag opstået inden for 7 dage efter tidligere vaccination med en kighoste-holdig vaccine. I sådanne tilfælde skal kighoste-vaccination ikke foretages, og vaccinationsprogrammet fortsættes med difteri og stivkrampe vacciner.

I tvivlstilfælde henvises til egen læge.

I lighed med andre inaktiverede vacciner forventes diTekiBooster ikke at skade fosteret. Vaccinen bør kun anvendes under graviditet og amning ved klar indikation, og når lægen vurderer, at de mulige fordele opvejer de mulige risici for fostret. I Danmark anbefales kighosteholdige vacciner indtil videre kun til gravide ved øget risiko for eksposition, herunder erhvervsmæssigt. Ved konkret viden om øget risiko for den gravide rejsende, fx ved ophold i område med aktuel kighosteepidemi, bør revaccination med kighosteholdig vaccine derfor overvejes.

Gravide og ammende henvises til egen læge.

Forbigående kløe, rødme, hævelse og ømhed på injektionsstedet, og feber.

For yderligere detaljer henvises til produktresuméet.

kr. 455,-

Hvad er stivkrampe?
Stivkrampe forekommer, efter du har fået en infektion med bakterien Clostridium Tetani. Bakterien producerer efterfølgende et giftstof, som kan medføre symptomer på stivkrampe.

Baktieren Clostridium Tetani er ofte i jord og i visse dyrs tarmsystemer. Har du et sår, kan bakterien finde vej ind i kroppen og udskille sit giftstof, som bliver ført til centralnervesystemet.

Når giftstoffet har fundet frem til centralnervesystemet, bliver nervesystemet stimuleret. Det betyder, at musklerne kan gå i kramper. Det kan samtidig påvirke din evne til at trække vejret, og vejrtrækningen kan i værste fald holde op, hvis det ikke bliver behandlet i tide.

Hvor længe holder stivkrampevaccinen?
En stivkrampevaccine har en beskyttelsestid på 10 år, og er også en del af det danske børnevaccinationsprogram. Skal du ud og rejse, eller har du tendens til store sår med infektion, så anbefaler vi, at du får en booster-dosis mod stivkrampe hvert tiende år for at undgå et slemt sygdomsforløb.

Hvornår kan børn blive vaccineret mod stivkrampe?
Børn bliver vaccineret mod stivkrampe, når de er tre, fem og 12 måneder gamle ifølge børnevaccinationsprogrammet. De bliver tilbudt at blive revaccineret mod stivkrampe, når de er fem år. Derefter anbefaler vi, ligesom ved voksne, at de bliver revaccineret hvert tiende år.

Hvad er symptomerne på stivkrampe?
Fra du bliver smittet til sygdommen bryder ud, kan der gå mellem få dage til flere måneder, men det viser typisk efter 10 dage. Symptomerne på stivkrampe kommer ofte snigende i løbet af et par dage, som kan være følgende:

  • Tyggemusklerne blive stive, og det bliver besværligt at åbne munden
  • Sammentrækninger i mave, ryg og nakkemuskler, mens du kan bue ryggen bagover.
  • Ansigtsmuskler spænder i dybe panderynker, og mundvigene trækker ud til siden
  • Besvær med at synke og trække vejret
  • Feber
  • Blodtrykket og hjerterymten kan blive påvirket

Kramperne varer mellem en til to uger. Du får først muskelfunktionen tilbage til normalen efter nogle uger, hvis du overlever sygdommen.

Hvordan bliver stivkrampe behandlet?
Hvis du vil undgå at få stivkrampe, bør du blive vaccineret hvert tiende år. Skulle du blive ramt af stivkrampe, kræver det, at du bliver indlagt på en specialafdeling. Har du sår, bliver de renset grundigt.

Patienter med stivkrampe bliver ofte behandlet i respirator med muskelafslappende medicin. De får ligeledes modgift mod giftstoffet og antibiotika for at fjerne bakterien Clostridium Tetani.

Det er også vigtigt, at patienten ikke blive udsat for lys, lyd og berøring, idet det kan medføre kramper i struben og give alvorlige vejrtrækningsproblemer.

Du kan også kontakte os på telefon 77 99 77 99 eller e-mail vaccination@dlvs.dk