Rejseråd

At rejse skulle gerne være lig med en række gode oplevelser. De gode oplevelser kan dog blive overskygget af sygdomme og ulykker. Heldigvis kan langt de fleste sygdomme og ulykker undgås hvis man blot tager visse forholdsregler. Denne side fortæller dig om disse forholdsregler. Under hvert emne er der fakta om sygdomme og en række praktiske råd du bør følge inden og under din rejse. God tur.

Har du en kendt allergi, bør du også i forbindelse med rejser undgå de ting, der udløser din allergi.

Allergi kan vise sig på flere måder:

  • Høfeber med løbende eller tilstoppet næse, og øjne som klør og løber i vand.
  • Nældefeber, som viser sig med kløe, rødme og varme i huden, eventuelt knopper et eller flere steder på kroppen.
  • Astma/vejrtrækningsbesvær/åndenød, som ligeledes kan udløses ved allergi.
  • Hævelse f.eks. af hænder, øjne, tunge, ansigt, fingre/tæer. Eventuel fornemmelse af sammensnøring i halsen.

Rejseråd – allergi:

  • Har du kendt allergi, så husk at medbringe din vanlige allergimedicin.
  • Lider du af fødevareallergi og spiser på restaurant, så spørg om der er ting, du ikke kan tåle i maden. Medbring eventuelt et billede af det du ikke kan tåle, det kan lette ved sprogbarriere.
  • Det kan være en god ide, også for andre, at medbringe håndkøbsmedicin som f.eks. antihistamin tabletter og antihistaminholdige øjendråber.
  • Får du allergi i form af astma og kender du ikke dette fra tidligere, bør du søge lokal læge.
  • Hæver din læbe og tunge, eller får du fornemmelse af sammensnøring i halsen, skal du straks søge lægehjælp.
  • Har du tidligere haft alvorlige allergiske reaktioner, kontakt da din praktiserende læge inden afrejse med henblik på forholdsregler.

Kvaliteten af sundhedssystemet er fuldt på højde med det danske i mange lande. I visse udviklingslande varierer kvaliteten dog meget, og uden for storbyer er muligheden for kvalificeret lægehjælp ofte dårlig og transporttiden til lægehjælp kan være lang.

I mange lande, f.eks. syd for Sahara og i Sydøstasien, er risikoen for smitte med kronisk leverbetændelse (hepatitis B eller C) og HIV/AIDS til stede ved behandling for sygdom. Smitten kan overføres med blod ved blodtransfusioner og gennem sprøjter, kanyler og andre instrumenter, der genbruges.

Rejseråd – sygdom og behandling i udlandet:

  • Få ikke behandling med blod eller blodprodukter, som ikke er testede eller varmebehandlede.
  • Få ikke injektioner med udstyr der genbruges. Du skal sikre dig, at der benyttes sterilt udstyr.
  • Undgå så vidt muligt tandlægebesøg.
  • Akupunktur-behandling kan indebære en smitterisiko.
  • Få ikke udført tatoveringer.
  • Lad dig ikke pierce.
  • Medbring gerne engangskanyler hjemmefra. Sælges som rejsekit på mange apoteker.
  • Læs afsnit om rejseforsikring.

Der er stor risiko for at pådrage sig rejsediarré under udlandsrejse. Årsagen er, at drikkevandet ofte er forurenet, og at madvarerne bliver tilberedt/behandlet mindre hygiejnisk, end vi er vant til. Diarréen skyldes ofte smitte med bakterier, virus eller orme/parasitter, som alle kan dræbes ved kogning. En anden årsag til smitteoverførsel er, at man kommer til at putte sine fingre i munden efter at man har vasket fingre i forurenet vand eller rørt ved f.eks. snavsede pengesedler.

Visse alvorlige sygdomme såsom kolera, tyfus og smitsom leverbetændelse (hepatitis A), som overføres ved forurenet mad eller drikke, kan man vaccinere imod. Vaccinen mod kolera giver også nogen dækning mod almindelig turistdiarre.

Rejseråd – forebyggelse af diarré:

  • Spis kun mad som er tilstrækkeligt tilberedt ved kogning eller gennemstegning umiddelbart inden indtagelsen.
  • Drik ikke postevand, men kun vand på flaske som du selv har åbnet.
  • Vælg drikkevarer som er kogt f.eks. kaffe og te eller kulsyreholdige væsker på flaske med kapsel som øl og sodavand. Sørg altid for at det er dig selv som åbner for dine drikkevarer. Brug sugerør hvis muligt.
  • Spis kun frugt som kan pilles eller skrælles, og gør det selv.
  • Undgå at drikke vand fra hanen.
  • Undgå isterninger.
  • Undgå at spise al slags is.
  • Undgå rå mad som f.eks. salat, rå æggeblomme og rå skaldyr og fisk.
  • Man kan forebygge diarré ved at spise piller som indeholder mælkesyrebakterier (eks. IdoForm), hvilket er med til at beskytte tarmens slimhinde.
  • Overvej vaccination mod kolera og tyfus.

Rejseråd – behandling af diarré:

  • Forsøg at hvile.
  • Indtag rigelig væske, særligt vand, evt. te med lidt sukker eller køb rehydreringsvæske (fås som pulver der blandes op i rent vand) på apoteket.
  • Er diarréen blodig eller føler man sig alment svækket med høj feber, bør man umiddelbart søge læge.
  • Ved behov for behandling af turistdiarré er Xifaxan et bedre valg end Ciprofloxacin. Xifaxan anbefales fordi stoffet stort set ikke absorberes fra tarmen og fordi undersøgelser tyder på ringe resistensudvikling. Der behandles med tbl Xifaxan 200 mg hver 8. time i 3 dage.
  • Medicinen tages så tidligt som muligt ved kvalme, mavesmerter eller diarréens begyndelse.
  • Xifaxan bør ikke anvendes af børn og gravide. Kan bruges ved amning
  • Til børn og gravide anbefales azithromycin.
  • Stoppende medicin, som kan fås i håndkøb, kan benyttes kortvarrigt i 1-2 dage af voksne, gerne i kombination med antibiotika. Bør ikke benyttes af børn eller ved blodig eller slimet diarré.

Bid fra dyr kan fremkalde betændelse i såret, forgiftning og i sjældne tilfælde føre til alvorligere infektioner, som kræver indlæggelse på hospital.

Særligt farlig er rabies (hundegalskab), som kan forekomme efter bid fra hunde, katte, aber, flagermus og andre dyr. Rabies er en virussygdom, der angriber hjernen, og ubehandlet medfører den døden.

Rejseråd – bid:

  • Husk at sikre dig at din stivkrampevaccination stadigvæk dækker inden afrejse.
  • Undgå dyrekontakt og vær i særdeleshed opmærksom på at  børn ikke kæler med fremmede og ukendte dyr – heller ikke dyreunger.
  • Alle dyrebid bør umiddelbart vaskes med vand og sæbe.
  • Eventuelle fremmedlegemer fjernes.
  • Ved dybe dyrebid bør der søges læge med henblik på vurdering af bidet og eventuelt opstart af antibiotika og stivkrampevaccine. Ved mulighed for rabies se nedenfor.
  • Hvis såret væsker, behandles med sæbevask i 10 minutter 2-3 gange dagligt. Når såret er helt tørt, er vanlig vask tilstrækkeligt.
  • Ved tegn på infektion i form af tiltagende smerte, dunken, rødmen og hævelse, pusdannelse, lymfeknudehævelse, blodforgiftning (røde streger som strækker sig fra såret i retning mod de nærmeste lymfeknuder i f.eks. armhule eller lyske) eller feber søges læge umiddelbart.

Rejseråd – rabies:

  • Er du blevet bidt af et rabiesmistænkt dyr, så vask såret med vand og sæbe. Derefter søges lægehjælp umiddelbart med henblik på opstart af vaccination mod rabies. Er det muligt, indfanges det mistænkte dyr med henblik på at observere, om det udvikler symptomer over de næste døgn.
  • Er dyret dødt, medbringes det til undersøgelse.
  • Vaccination mod rabies inden afrejse er en mulighed.

Slanger og andre giftdyr

Slanger angriber kun yderst sjældent mennesker uprovokeret. Slanger bider, når de føler sig truede eller bliver overraskede.

Rejseråd – undgå slangebid:

  • Bær støvler og lange bukser, når du er ude at gå i områder, hvor man kan møde slanger.
  • Bevæg dig langsomt og stamp i jorden når du går gennem højt græs og lignende, således at slangerne får lejlighed til at forsvinde. Slanger kan ikke høre, men opfanger vibrationer gennem jorden.

Rejseråd – ved slangebid:

  • Bliver du bidt, skal du bevare roen. I mange tilfælde er der ikke indsprøjtet gift.
  • Undgå at lave unødige bevægelser. Lig stille efter biddet. Bevægelse øger blodcirkulationen, og får en evt. gift til at sprede sig hurtigere til resten af kroppen.
  • Hvis biddet er sket på en arm eller et ben bør denne holdes helt i ro.
  • Bind en snor eller et klæde omkring bidstedet. Forsøg ikke at suge eller skære giften ud!
  • Bliv hurtigst muligt transporteret til en læge eller et hospital. Du skal om muligt bæres eller køres.
  • Hvis slangen er slået ihjel så tag den med, så arten kan bestemmes. Døde slanger transporteres over en pind eller i en pose. Rør aldrig ved en tilsyneladende død slange.

Feber kan skyldes mange ting, og bør altid sammenholdes med andre symptomer, for at finde ud af hvilken sygdom der er tale om, og om der skal søges læge eller ej. Som en tommelfingerregel bør du søge læge akut, hvis du føler dig alment svækket eller er usikker på, om feberen kan skyldes alvorlig sygdom. Er du i områder med malaria bør du altid overveje at søge læge ved feber.

Mindre børns temperatur kan hurtigt stige til 39 – 40°C selv ved lette infektioner. Her er det vigtigt, at observere barnets almentilstand. Spiser, drikker, tisser og leger barnet, kan du godt se tiden an, men bliver barnet sløvt, uden appetit og blegt, bør du umiddelbart søge læge med barnet. I de egne af verden hvor der er risiko for malaria, bør du altid være ekstra på vagt, og hurtigst muligt få undersøgt, om malaria er årsagen til feberen (blodprøve), uanset barnets almene tilstand.

Rejseråd – feber:

  • Husk at medbringe et termometer.
  • Drik rigeligt, helst vand på flaske, sodavand og ikke-alokoholiske drikke. Husk at kaffe og almindeligt te virker svagt vanddrivende.
  • Tag mest muligt tøj af, så kroppen kan komme af med varmen.
  • Brug evt. en ventilator eller vifte til afkølingen.
  • Læg evt. kolde og våde klude på pande, håndled og bryst.
  • Søg læge hvis feberen stiger til mere end 40°C.
  • Søg læge hvis feberen ikke begynder at falde indenfor 1-2 døgn.

Forfrysninger kan udvikle sig til en meget smertefuld og alvorlig tilstand, som kan opstå selv under ferie i troperne. For hver 150 m man stiger op, aftager temperaturen med ca. 1°C, svarende til 6½°C, hvis man stiger 1.000 m op. Hvis det samtidig blæser, sker afkølingen hurtigere. Forfrysninger opstår når vævets temperatur falder til under 5°C og al følelse i huden forsvinder.

Rejseråd – forfrysninger:

  • Forbind forfrysningen med varmt tøj.
  • Opvarm hurtigst muligt hele kroppen og især det forfrosne område i 37-40°C varmt vand. Dette er meget smertefuldt, og der kan gives smertestillende tabletter.
  • Du skal ikke gnubbe eller gnide på forfrysningen, da det ødelægger vævet yderligere.

Forkølelser skyldes infektion med forkølelsesvirus og er ikke ualmindelige i forbindelse med rejser. Der er over 200 forskellige vira som kan give forkølelse. Forkølelse smitter typisk fra dagen før sygdommen bryder ud til 1-3 dage efter sygdomsudbrud. Du smittes typisk via luftbårne dråber, som dannes ved host, nys, spyt eller hvis man, f.eks. via et håndtag, har fået smitte på hænderne, og herefter fører en hånd op til øjne eller næse.

Almindeligvis er risikoen for forkølelser 4 gange så stor om vinteren som om sommeren. Der kan være flere årsager til forkølelse i forbindelse med rejse.

I forbindelse med flyrejser befinder du dig ofte i mange timer med flere hundrede mennesker på meget lidt plads. Jo flere medpassagerer der er og jo længere rejsen varer desto større er risikoen for at blive smittet.

Mange angiver at airconditionering giver forkølelse, det er ikke afklaret om hvorvidt dette er tilfældet. Dog ved man at airconditionering udtørrer slimhinden i næsen. Tørre slimhinder er mere sårbare overfor infektioner. Desuden formerer forkølelsesvirus sig bedre hvis man har kold luft i næsen.

Når du rejser til fremmede steder er der også større risiko for at du udsættes for forkølelsesvirus som du har mindre modstandskraft imod end den virus du udsættes for hjemme.

Udbrud med forkølelsessår forårsages af herpes simplex virus, og det kan være generende på rejsen.

Rejseråd – forebyggelse af forkølelse:

  • Det kan være svært at undgå forkølelse, da sygdommen smitter fra dagen før du bliver syg, men hold så vidt muligt afstand til folk, som fremtræder forkølede.
  • Vask hænderne hyppigt, og undgå at føre dem op til ansigtet.
  • Sørg for god udluftning hvis det er muligt.
  • Hvis en af dine medrejsende bliver forkølet, er det vigtigt at han/hun instrueres i god håndhygiejne.
  • Skru ned for airconditionering om natten.
  • Sov gerne med ordentlig dække i form af dyne eller lignende.

Rejseråd – lindring af forkølelse:

  • Tilstoppet næse kan afhjælpes ved brug af næsedråber eller spray, som kan fås i håndkøb.
  • Smerter i halsen kan lindres med sugetabletter..
  • Mange finder det lindrende at holde hovedet over et fad med varmt vand og indånde dampen.
  • Sov med hovedet højt om natten. Ved forkølelse hos børn kan du med fordel løfte hovedgærdet på sengen, eller bruge flere hovedpuder.

Rejseråd – forkølelse og antibiotika:

  • Forkølelse skyldes virus, og antibiotika så som penicillin har ingen effekt på sygdommen. Kun i tilfælde af komplikationer, f.eks. i form af bihulebetændelse eller mellemørebetændelse, bør du søge læge med henblik på at få vurderet, om der skal gives antibiotika.

Rejseråd – forkølelsessår:

  • Ved at beskytte læberne mod sol og vind med læbepomade med solfaktor, mindskes risikoen for at få forkølelsessår.
  • Får du et forkølelsessår, bør såret beskyttes med læbepomade med solfaktor.
  • Ved første symptomer på udbrud (hævet og prikkende område omkring læberne), opstartes behandling med salve mod herpesvirus

Alle kan rammes af halsbrand. Halsbrand skyldes som regel at mavesyre løber op i spiserøret. Det giver anledning til svien og en brændende fornemmelse i halsen, da spiserøret ikke har en beskyttende hinde mod syren. De mest almindelige årsager til halsbrand på rejser, er for hurtigt indtagne måltider, for stærke krydderier, for fed mad eller for meget alkohol. Den type halsbrand kommer normalt efter måltiderne.

Rejseråd – selvbehandling af halsbrand

  • Tag syreneutraliserende medicin, som kan fås uden recept i mange lande.
  • Har du receptpligtig medicin hjemme så husk at medbringe den.

Rejseråd – halsbrand og faresignaler

Ved halsbrand er der faresignaler, som bør få dig til at søge læge.

  • Smerter når du synker.
  • Blodig opkastning.
  • Blodig eller sort afføring.
  • Stakåndethed/vejrtrækningsbesvær.
  • Svimmelhed eller smerter der stråler ud i hals og skulder.

Højdesyge ses ved ophold i højder fra ca. 2.000 meter og derover.  Symptomerne på mild højdesyge er hovedpine, søvnløshed, kvalme og almen utilpashed. Omkring 20% vil opleve milde symptomer på højdesyge allerede ved ophold i 2.200-2.500 meters højde, som ikke er ualmindeligt for mange skisportssteder. Ved ophold i over 3.000 meters højde i f.eks. Himalaya eller Andesbjergene er risikoen for at opleve højdesyge reel. Risikoen for at få højdesyge er meget individuel, og nogen tåler højden bedre end andre.

Rejseråd – forebyggelse af højdesyge

  • Langsom opstigning, begyndende fra ca. 3.000 meters højde. Især den højde der overnattes i er vigtig, og man kan godt begive sig længere op i løbet af dagen. Man bør anvende 2-3 døgn til akklimatisering, inden opstigningen øges individuelt med 300 til 500 meter, før man igen akklimatiserer i 2-3 døgn.
  • Drik rigeligt væske.
  • Undgå kaffe, almindelig te og alkoholiske drikke som virker vanddrivende.
  • Undgå afkøling.
  • Undgå stærk fysisk aktivitet de første dage.
  • Let hovedpine kan afhjælpes med hovedpinetabletter.
  • Den receptpligtige medicin Diamox kan i en hvis grad forebygge højdesyge. Diamox indeholder stoffet acetazolamid. Højdesyge forebygges ved at indtage 1 tablet Diamox 250 mg til natten fra et døgn før opstigning indtil 2 døgn efter ankomst til sluthøjde.

Faresignaler ved højdesyge:

  • Kvalme
  • Almen utilpashed
  • Lettere svimmelhed
  • Søvnbesvær

Ved højder op til 3.000 meter kan disse symptomer ofte afhjælpes ved at forblive i ro i nogle døgn inden yderligere opstigning. Optræder symptomerne i højder over 3.000 meter, bør man søge 300 til 500 meter nedad og akklimatisere i mindst 2-3 døgn til symptomerne forsvinder inden yderligere opstigning.

Rejseråd – alvorlig højdesyge

  • Stærk vedvarende hovedpine som ikke lindres af almindelige hovedpinetabletter.
  • Stærk kvalme og opkastninger.
  • Generende svimmelhed, eller regelret balance- og styringsbesvær.
  • Synsforstyrrelser.
  • Trykken i brystet og generet åndedræt eller åndenød.
  • Hævelser, såkaldte ødemer, som typisk ses omkring øjnene og ved ankler og hænder.
  • Kramper.

Disse symptomer er tegn på alvorlig højdesyge, som er en akut og potentielt livstruende tilstand, der kræver umiddelbar transport til lavest mulige højde og øjeblikkelig lægehjælp.

En lang række sygdomme i troperne overføres via myg. Malaria og Japansk hjernebetændelse overføres af en myg som er mest aktiv fra solnedgang til solopgang, hvorimod Denque feber og Gul feber overføres af myg som er mest aktive fra solopgang til solnedgang.

Rejseråd – insektstik

  • Bær lange bukser, strømper og trøjer med lange ærmer.
  • Bær gerne tøj i lyse farver. Mørke farver tiltrækker myg.
  • Brug et insektafvisende middel på huden. Sov under et myggenet, imprægneret mod myg, hver nat. Sov helst i rum med myggenet monteret for vinduerne eller i rum med aircondition.
  • Hvis soveværelset ikke har aircondition eller har myggenet for vinduerne, bør værelset sprayes med et insektmiddel.
  • Efter stik kan insektstift eller lokalbedøvende creme benyttes mod kløe og smerter.

Rejseråd – myggenet

  • Sammen med regelmæssig brug af forebyggende malariamedicin er myggenet omkring sengen den mest effektive metode til forebyggelse af malaria.
  • Virkningen af et myggenet øges 2-4 gange ved imprægnering med Permetrin.
  • Konsekvent brug af myggenet omkring sengen mindsker risikoen for at få malaria med ca. 50%. Et imprægneret net bør re-imprægneres efter 6 måneder.
  • Myggenettet skal være så stort, at det kan bøjes ind under madrassen eller liggeunderlaget og bør hænge så løst, at man ikke uforvarende kommer i berøring med det i løbet af natten.

Rejseråd – insektafvisende midler

  • I Danmark sælges flere produkter og disse produkter regnes generelt for ligeværdige.
  • DLVS anbefaler at den anvendte myggespray indeholder 20-30 procent DEET.
  • Insektafvisende midler (myggespray/balsam) kan virke irriterende for huden og må ikke komme i kontakt med slimhinder i f.eks. øjne, næse og mund. Vær opmærksom på det enkelte produkts anbefaling til brug på

Kønssygdomme som HIV, hepatitis B, gonorré, klamydia og syfilis forekommer overalt i verden. Forekomsten er specielt stor hos prostituerede. I visse dele af verden, så som Afrika syd for Sahara og i Sydøstasien, er forekomsten af de livsfarlige sygdomme HIV og hepatitis B meget høj.

Brug af kondom yder en god beskyttelse mod seksuelt overførte sygdomme, men beskyttelsen er ikke 100 procent. Selv om rejsen er af længere varighed og man forelsker sig i en ny partner, skal man bruge kondom, indtil man er sikker på at den nye partner ikke er bærer af en kønssygdom.

Rejseråd – kønssygdomme:

  • Brug altid kondom.
  • Sørg for selv at have kondomer med på turen og tjek udløbsdatoen.
  • Undgå at have sex med prostituerede.

Alt mad er en potenielt smittekilde. Vær varsom med at vælge det du spiser. Det vil nedsætte risikoen for turistdiarré, samt mere alvorlige infektioner som f.eks. smitsom leverbetændelse, kolera, tyfus og dysenteri.

Rejseråd – mad:

  • Hold altid en god håndhygiejne.
  • Undgå at putte fingrene i munden.
  • Tilbered maden selv hvis muligt.
  • Hold dig til de sikre fødevarer og hold dig fra de usikre fødevarer:
  •  
SIKRE FØDEVARER USIKRE FØDEVARER
  • Nykogte ris.
  • Nykogte pasta.
  • Skoldhed kaffe og te.
  • Brød.
  • Selv pillet/skrællet frugt.
  • Nykogt/nystegt mad.
  • Flaskevand.
  • Drikkevand fra flaske som du selv åbner
 
  • Is og isterninger.
  • Salater.
  • Ukogte grønsager.
  • Rå fisk eller råt kød.
  • Buffetmad
  • Upasteuriserede mælkeprodukter.
  • Vand fra hanen.
  • Frugt du ikke selv har pillet eller skraldet.
  • Dressing som indeholder rå æg som f.eks. mayonnaise.
Forebyggende malariamedicin er sammen med konsekvent brug af myggebalsam samt myggenet over sengen om natten de vigtigste midler til at forebygge malaria. Der findes ikke noget middel som er 100 % effektivt til forebyggelse af malaria, og intet malariamiddel er frit for bivirkninger. Det er derfor vigtigt at valget af malariamiddel tilpasses efter rejsemål og rejselængde, således at risiko for malaria og risiko for bivirkninger afvejes mod hinanden. Bivirkninger og malariamedicin Alle lægemidler kan have bivirkninger. Bivirkninger er som regel lette og forbigående.
  • Forebyggende malariamedicin bliver tålt godt af de fleste.
  • Milde bivirkninger mod malariamedicin ses ganske hyppigt.
  • Bivirkninger til malariamedicin tåles fint af de fleste, men uanset hvilken forebyggende medicin som vælges, vil 2-5% (svarende til 1 ud af 30) ophøre med at indtage medicinen på grund af bivirkninger.
  • Alvorlige bivirkninger er meget sjældne.
Piller til forebyggelse af malaria
  • Ercoquin (klorokin).
  • Lariam (mefloquin).
  • Vibradox, (doxycyklin).
  • Malarone, (atavaquon + proguanil).
Om malariamedicin Ercoquin anbefales som første valg i Danmark og af WHO ved rejser til malariaområder. Der er imidlertid opstået resistente malariaparasitter  over det meste af verdenen og Ercoquin anbefales nu kun til få rejsemål, f.eks. i Mellemamerika. Vibradox, Lariam og Malarone betragtes i Danmark og af WHO som værende ligeværdig medicin til forebyggelse af malaria i områder med Ercoquinresistens. Nedenstående er en kort gennemgang af den forebyggende malariamedicin. Ved bivirkninger er der fokuseret på de mest almindelige. Den kortfattede gennemgang kan ikke erstatte en grundig gennemlæsning af den indlægsseddel, som fås ved køb af medicinen på apoteket. Malariamedicin fås kun på recept. Ercoquin (klorokin) Effektivt og billigt middel mod malaria. På grund af resistensudvikling hos malariaparasitten kan Ercoquin i dag kun bruges ved rejser til få lande typisk i Mellemamerika. Kan bruges af børn og gravide. Brug: En gang om ugen, fra en uge før, under og 4 uger efter ophold i malariaområde. Bivirkninger: Træthed er hyppigste bivirkning. Andre er mavesmerter, kvalme, oppustet mave, hovedpine, svimmelhed, udslæt og kløe. Ved indtagelse af Ercoquin kan der optræde sløret syn som bliver normalt igen 8-16 timer efter indtagelsen. Derfor er det en god ide at tage tabletterne til aftensmaden. Forsigtighedsregler: Må ikke tages af patienter med psoriasis, klorokin allergi, myastenia gravis, retinopati, epilepsi eller alvorlig hørenedsættelse. Bør ikke tages sammen med Digoxin. Amning: Kan benyttes. Malarone (atavaquon + proguanil) Malarone kan bruges til forebyggelse af Ercoquinresistent malaria. Kan bruges af børn. Må ikke bruges af gravide. Brug: Tages en gang dagligt, fra en dag før, under og 7 dage efter ophold i malariaområde. Bivirkninger: Kvalme, opkastning, mavesmerter og diarré. Forsigtighedsregler: Må ikke tages af patienter med svært nedsat nyrefunktion eller af patienter med allergi mod atavaquon eller proguanil. Amning: Kan ikke anvendes. Doxycyklin Doxycyklin kan bruges til forebyggelse af Ercoquinresistent malaria. Doxycyklin er egentlig et antiobiotika mod bakterier, men har også god virkning mod malaria. Doxycyklin må ikke bruges af børn under 12 år eller gravide. Brug: Tages en gang dagligt, fra en dag før, under og 4 uger efter ophold i malariaområde. Bivirkninger: Kvalme. Kan forøge følsomheden for sollys, hvorfor der bør bæres solcreme og udvises forsigtighed ved ophold i solen. Forsigtighedsregler: Må ikke tages ved allergi mod doxycyklin. Dosis nedsættes ved nyre- eller leversvigt. Amning: Kan ikke anvendes. Lariam (mefloquin) Lariam kan bruges til forebyggelse af malaria i områder med Ercoquinresistens. På grund af psykiske bivirkninger, herunder mareridt, anbefaler Danske Lægers Vaccinations Service (DLVS) dog kun brug i sjældne tilfælde. I nogle tilfælde kan det bruges under graviditet. Brug: Tages en gang ugentligt senest fra en ugen før, under og 4 uger efter ophold i malariaområde. Bør indtages sammen med føde for at undgå opkastning. Bivirkninger: Kvalme, opkastning, mavesmerter, diarré, hovedpine, døsighed, svimmelhed og søvnforstyrrelser blandt andet med mareridt. Af ikke almindelige bivirkninger bør andre psykiske bivirkninger nævnes: hallucinationer, psykose, agitation, angst, depression, konfusion og aggressivitet. De psykiske bivirkninger ophører efter brug. Forsigtighedsregler: Bør ikke benyttes af personer med psykiske lidelser, epilepsi eller nedsat leverfunktion. Må ikke bruges ved mefloquin allergi. På grund af risiko for psykiske bivirkninger tillader nogle dykkercentre ikke brug af Lariam.  Lariam kan kun udskrives af enkelte speciallæger i Infektionsmedicin og det bruges meget sjældent. Amning: Bør ikke anvendes. Malaria og graviditet Danske Lægers Vaccinations Service (DLVS) fraråder alle gravide at rejse til områder med malaria. Malaria i forbindelse med graviditet medfører en øget risiko for såvel mor som barn. Er du gravid, bør du kun rejse til områder med malaria, hvis det er absolut nødvendigt. I nogle tilfælde kan DLVS udskrive Lariam til den gravide. Nødbehandling  Statens Serum Institut anbefaler ikke længere rutinemæssig anvendelse af tabletter mod malaria til rejsende til de fleste lande/områder i Sydøstasien og i Mellem- og Sydamerika. For rejsende til specifikke områder med en kendt lav risiko for malaria, kan man alternativt medgive den rejsende malariamedicin til såkaldt nødbehandling (stand-by emergency treatment). Nødbehandlingskuren består af Malarone® (atovaquon/proguanil) i en højere dosering end til forebyggende brug. Princippet er, at have en kur med hjemmefra til at behandle malaria med, hvis man er så uheldig at få sygdommen. Får man feber eller andre symptomer på malaria, henvender man sig til en læge for at blive undersøgt, før man tager nødbehandlingskuren. Nødbehandling anbefales ikke til rejser til Afrika, da risikoen for at blive smittet med malaria er væsentligt større her end i Sydøstasien og i Mellem- og Sydamerika. Hvilken type at forebyggelse mod malaria den rejsende skal have, skal altid overvejes ved en konsultation. Valg af malariamedicin til dit rejsemål Ved hjælp af nedenstående link kan du danne dig et indtryk af forekomsten af malaria og hvilken medicin der kan bruges på dit rejsemål: Fit for travel

Nedenfor ser du forslag til medicin du kan overveje at medbringe på rejsen, noget er på recept og andet er håndkøbsmedicin. For nærmere råd kan du læse mere under de specifikke emner.

Rejseråd – medicin med på rejsen:

  • Allergi: Antihistamin tabletter.
  • Diarré: Antibiotika (fx Azithromycin) mod svær diarré, stoppende håndkøbsmedicin (fx Imodium) og breve med pulver til rehydreringsvæske.
  • Højdesyge: Diamox, kan i nogle specielle tilfælde bruges til forebyggelse af højdesyge.
  • Malaria: Medbring den medicin der er blevet ordineret af lægen.
  • Myg: Myggebalsam/myggespray med DEET 20-30%. Imprægneret myggenet.
  • Smerter: Medbring almindelige smertestillende håndkøbsmedicin.
  • Transportsyge: Antihistaminer mod transportsyge eller Skopolaminplastre.
  • Håndsprit.

At medbringe receptpligtigt medicin til behandling af en mulig situation skal kun gøres i specielle tilfælde og efter nøje drøftelse med vaccinatøren.

Kommer snart

Reglerne og dækningsområderne for rejseforsikringer kan variere fra selskab til selskab. Det er vigtigt at være ordentligt dækket, da du ellers vil risikere at blive mødt med overordentlige store betalingskrav for en modtaget behandling i udlandet.

Det gule sygesikringsbevis giver dækning ved sygdom i forbindelse med kortere turistrejser indenfor Europa. Sygesikringskortet dækker ikke hjemtransport.Det er endvidere vigtigt at undersøge dækning for tabte feriedage, aflyste ferier, mistet bagage samt eventuel ulykkesforsikring. Vær opmærksom på, at visse sportsgrene (f.eks. dykning, skisport, klatring, paragliding) kan være undtaget dækning overhovedet.

Rejseråd – rejseforsikring:

  • Sørg altid for at have en dækkende rejseforsikring.
  • Undersøg om din rejseudbyder har en specialordning med et forsikringsselskab.
  • Undersøg om dit almindelige forsikringsselskab har en årsrejseforsikring.

Det gule sygesikringsbevis

  • Du er dækket af dit gule sygesikringsbevis i udlandet, når du
  • Rejser i mindre end en måned.
  • Er på en ferie- eller studierejse.
  • Rejser inden for EU og EØS samt nogle småstater.
  • Ikke har en kronisk sygdom, fx forhøjet blodtryk.

Dækning af udgifter

  • Det gule sygesikringsbevis sikrer, at du får refunderet dine udgifter, svarende til den hjemlige dækning.
  • Du kan dog risikere at skulle betale for lægehjælp og medicin direkte på feriestedet.
  • Husk derfor at få kvitteringer på dine udgifter.
  • Du kan få refunderet dine udgifter ved at henvende dig til SOS International. Du skal altid udfylde en skadeanmeldelsesblanket. Du kan anmelde skaden online på SOS’ hjemmeside.
  • Ved tvivlsspørgsmål i udlandet kan du anvende det telefonnummer, som står på bagsiden af kortet og få vejledning fra den telefoniske vagtservice, som har døgnåbent.

Det blå EU-sygesikringskort

Du skal have et blåt EU-sygesikringskort ved rejse til et EU/EØS land når du:

  • Skal være væk længere end 30 dage.
  • Skal i praktik eller være au pair.
  • Studere eller følge en faglig uddannelse.
  • Hvis du har en kronisk sygdom.
  • Hvis du skal arbejde for din danske arbejdsgiver i udlandet skal du have en godkendt E101 fra Den Sociale Sikringsstyrelse, for at få det blå EU-sygesikringskort.
  • Det blå EU-sygesikringskort er gratis. Du kan bestille det hos din kommunes borgerservicecenter.

Det er ærgerligt at skulle gå glip af nogle oplevelser eller ikke at kunne nyde dem fuldt ud, fordi du har smerter. Det kan være hovedpine, smerter fra led og muskler, for meget sol eller smerter fra stik og bid.

Rejseråd – smerter:

  • Medbring din sædvanlige håndkøbsmedicin mod smerter.
  • Overvej at medbringe smertestillende creme eller gel som kan fås i håndkøb. Cremen smøres eller masseres på det smertegivende område 3-4 gange i døgnet ved ømme muskler. Husk at vaske hænderne efterfølgende.
  • Ispose, kan bruges ved hævede led i 10 – 20 minutter gentaget efter 1 time. Husk et klæde mellem isposen og huden for at undgå forfrysninger.
  • Der findes isposer som ikke kræver forudgående nedkøling. Disse kan købes i mange sportsbutikker.

Udsættelse for sol kan forårsage forbrænding og hedeslag. Jo nærmere ækvator du befinder dig, jo større er risikoen. Solen er stærkest midt på dagen, og virkningen forstærkes af vand, sne og sand. Solstrålerne kan derfor virke selv i skygge, og kan trænge gennem tyndt, løst vævet eller stramtsiddende tøj.

Små børn bør ikke udsættes for direkte sol, og bør aldrig decideret solbade. Brug fysisk solfaktor, og iklæd de mindre børn dækkende, tyndt og løst tøj. Husk solhat.

Rejseråd – solbadning:

  • Undgå at opholde dig i direkte sol i flere timer i træk.
  • Undgå den stærke middagssol.
  • Smør dig ind i solcreme med en høj solfaktor hver 2-4 time og efter badning.
  • Som tommelfingerregel bør du mindst bruge en håndfuld solcreme når du smører dig ind. Ellers risikerer du at bruge for lidt.
  • Beskyt specielt ører, næse, skuldre og læber.
  • Brug solbriller med UV-beskyttelse og som slutter tæt til ansigtet.
  • Beskyt hovedet med en hat, kasket eller lign.
  • Ophold dig under parasol.
  • Drik rigeligt væske.

Er du blevet bidt, skåret, er faldet, eller har på anden måde været uheldig og pådraget sig sår, skal såret vaskes med vand og sæbe. Fremmedlegemer skal fjernes. Husk at vandet skal være rent.

Rejseråd – sår og vabler:

  • Husk at sikre dig at din stivkrampevaccination stadigvæk dækker inden afrejse.
  • Rens såret grundigt med vand og sæbe.
  • Fjern eventuelle fremmedlegemer.
  • Sørg for at såret holdes rent.
  • Brug rene forbindinger og skift forbindingerne dagligt.
  • Beskyt vabler med specielt vabelplaster.
  • Tag plastre med hjemmefra.
  • Ved tegn på infektion i form af rødme, varme, hævelse, tiltagende og dunkende smerter, feber og røde streger strækkende sig fra sår mod armhule eller lyske søges læge.

Køresyge, søsyge og luftsyge kaldes under et transportsyge. Typiske symptomer er hovedpine, døsighed, bleghed, koldsved, kvalme, opkast og tørhed i munden. Transportsyge kan ramme alle, men er hyppigere hos børn end voksne og rammer tillige kvinder hyppigere end mænd. Symptomer kan blive ved i flere timer efter at transporten er ophørt, og det er f.eks. ikke ualmindeligt efter en sejltur at kunne mærke jorden gynge under en i flere timer efter man er gået i land.

Transportsyge udløses når vores hjerne, bl.a. gennem ligevægtsorganet, opfatter vores krops bevægelser modstridende med de informationer vores syn giver os. Køresyge udløses ofte når børn under en biltur læser, hvorved de forhindres i at følge det omgivende landskab med øjnene.

Rejseråd – forebyggende mod køresyge

  • Prøv så vidt muligt at kigge ud af vinduet så dine øjne og dit ligevægtsorgan ikke leverer modstridende informationer til din hjerne
  • Undgå at læse, tegne eller se film mens du kører, sejler eller flyver.
  • Tag antihistaminer. Vær opmærksom på, at de antihistaminer der virker mod køresyge er ikke de samme som de antihistaminer du tager imod allerigi. De antihistaminer, som virker på transportsyge virker sløvende. Den sløvende effekt kan udnyttes hvis man ønsker at sove under transporten. Antihistamin fås som tablet og mixtur i håndkøb på apoteket. Kan anvendes af børn ned til 1 år.
  • Skopolaminplastre, fås på recept hos lægen. Plastret skal påsættes 5-6 timer før rejsen. Kan bruges til børn over 10 år. Skopolamin vil for mange være mere effektivt til behandling af transportsyge end antihistamin. Effekt kan dog vare ved noget tid efter at man tager plastret af. Skopolamin plastre frarådes til ældre da det kan have en uheldig påvirkning af hjertet.
Del
Share on facebook
Share on twitter
Share on linkedin