Om os
Ofte stillede spørgsmål
Du kan på vores hjemmeside se alle de generelle anbefalinger for dit rejsemål. Klik på linket her.
Der gives en specifik konsultation i forhold til netop din rejse når du kommer til din tid på klinikken. Alle rejsevacciner er på lager og skal derfor ikke forudbestilles.
Der er dog enkelte andre vacciner som skal forudbestilles som f.eks. vaccinerne mod helvedesild, tuberkulose samt lungebetændelse. Du kan se hvilke vacciner der skal forudbestilles på sikkerrejse.dk/rejsevacciner
Vi har et register over de vaccinationer der er givet på Danske Læges Vaccinations Services egne klinikker ti år tilbage i tiden.
Alle vaccinationer der er givet efter d. 15. november 2015 er registreret online hos www.sundhed.dk.
Nogle børnevacciner er blevet efterregistreret i Det Danske Vaccinationsregister (DDV), og vil fremgå af din journal på www.sundhed.dk.
Da alle vaccinationer nu registreres online og er tilgængelige på www.sundhed.dk, udleveres der kun et gult vaccinationskort i forbindelse med Gul feber vaccination, da dokumentation med gul feber stempel kan være påkrævet ved indrejse i visse lande.
Vi har udviklet en app, der indeholder dit personlige vaccinationskort, for vacciner, du har fået på en af vore klinikker.
App’en fra Danske Lægers Vaccinations Service giver vores patienter mulighed for at have et opdateret vaccinationskort på deres telefon, både for dem selv og for deres familie. På den måde er de sikre på at have informationen med når de rejser, uanset om de er på ferie eller forretningsrejse.
App’en kan downloades via AppStore eller GooglePlay.
Vi indrapporterer automatisk til Sygeforsikring ”danmark” hvis medlemskab er oplyst ved vaccination eller i forbindelse med udfyldning af journal.
Der kan gå op til 2 uger før du kan se indberetningen hos Danmark.
Du kan aflyse eller booke en ny tid til vaccination ved at klikke på linket i bekræftelsesmailen du fik, da du bestilte tiden til vaccination.
Du kan desuden ringe på 77 99 77 99 og få hjælp af en af vore medarbejdere. Telefonerne er åbne 8.00-19.00 mandag til torsdag, 8.00-17.00 om fredagen samt lørdag fra kl. 10.00-13-00. Du er desuden velkommen til at skrive til os på vaccination@dlvs.dk.
I de fleste tilfælde er det ikke for sent at blive vaccineret igen. Hovedreglen er at du skal fortsætte det vaccinationsprogram du er begyndt på. Er du i tvivl, send os da en mail på vaccination@dlvs.dk hvor vi vil kunne hjælpe dig med dit spørgsmål og kunne booke en tid til den næste vaccination.
Nogle vaccinationer skal gives af 2 omgange med 28 dages mellemrum, hvor sidste vaccination gives 2 uger inden afrejse.
Hvis du som udgangspunkt påbegynder dine vaccinationer 6 uger inden afrejse, kan du nå alle vaccinationer.
Nogle vaccinationer kan gives tættere på afrejse dato. Du kan se hvornår de enkelte vacciner anbefales inden afrejse ved at klikke på den enkelte vaccine her: sikkerrejse.dk/rejsevacciner – og derefter vælger ”Vaccination før rejse”.
Mangler du svar på noget?
Ring til os på 77 99 77 99 og få hjælp af en af vore medarbejdere. Telefonerne er åbne 8.00-19.00 mandag til torsdag, 8.00-17.00 om fredagen samt lørdag fra kl. 10.00-13-00. Du er desuden velkommen til at skrive til os på vaccination@dlvs.dk.
Bemærk, at vi ikke udfører rejserådgivning over telefon, for dette skal du booke tid i en af vores klinikker.