Human Papillomavirus (HPV)
Home » HPV
HPV er en af de mest almindelige seksuelt overførte infektioner i verden. De fleste bliver smittet med virussen på et tidspunkt i livet – ofte uden at opdage det. I de fleste tilfælde bekæmper kroppen infektionen selv, men visse typer af HPV kan føre til kræft eller kønsvorter, hvis infektionen udvikler sig. Fordi smitten kan ske uden samleje og oftest er uden symptomer, er det vigtigt at kende til, hvordan HPV overføres – og hvordan du kan mindske risikoen for at smitte dig selv og andre.
Her på siden finder du alt, du bør vide om HPV, smitteveje og forebyggelse.
Tilskud
Sygeforsikring 'danmark' giver mellem 50%-75% i tilskud.
Læs mere her
Læs mere om vores priser her.
HPV rammer alle aldre...
uanset din alder.
Par kan smitte hinanden frem og tilbage...
selv hvis du har en fast partner.
Du kan blive smittet med HPV flere gange i livet...
selvom du tidligere har haft HPV.
Hvad er HPV?
HPV er en forkortelse for human papillomavirus – en meget udbredt virus, som smitter gennem tæt kontakt mellem hud og slimhinder som kønsorganer, mund og hals. Der findes over 200 forskellige typer af HPV, hvoraf nogle kan forårsage kønsvorter, mens andre kan føre til celleforandringer og i visse tilfælde udvikle sig til kræft. HPV kan ligge latent i kroppen i mange år, så en positiv test ikke afsløre, hvornår man blev smittet.
HPV overføres typisk ved seksuel kontakt, men det kræver ikke nødvendigvis samleje. Virussen kan nemlig smitte via intim hudkontakt, oralsex, dybe kys og fra fingre til kønsdele. Det gør HPV til en af de mest smitsomme seksuelt overførte infektioner, og fordi mange ikke oplever symptomer, bliver den ofte ubevidst videreført.
De fleste mennesker bliver smittet med HPV på et tidspunkt i deres liv, og langt de fleste infektioner forsvinder af sig selv. Men i nogle tilfælde bliver virussen i kroppen og kan give varige konsekvenser, hvis ikke virussen opdages og håndteres i tide.
Risici ved HPV
De fleste HPV-infektioner giver ingen symptomer og forsvinder af sig selv inden for 1-2 år. Men i nogle tilfælde bliver virussen i kroppen og kan føre til celleforandringer, der over tid udvikler sig til kræft. Det gælder især infektioner med højrisiko-typer som HPV 16 og 18.
Uden behandling kan disse celleforandringer føre til livmoderhalskræft samt vulva og vaginal-kræft hos kvinder, men HPV kan også forårsage analkræft, peniskræft samt kræftformer i mund, svælg og hals – både hos mænd og kvinder. Nogle HPV-typer kan desuden give kønsvorter, som ikke er farlige, men ofte kræver behandling og kan være generende.
Fordi HPV sjældent giver symptomer i starten, opdages infektionen ofte sent – og det er netop den forsinkede opdagelse, der udgør den største risiko. Derfor er viden, screening og forebyggelse afgørende.
Vigtigt at vide om HPV
HPV er en udbredt virus, som langt de fleste mennesker vil stifte bekendtskab med i løbet af livet. Vi har samlet de vigtigste fakta om HPV, som du bør kende til:
Forebyg med en HPV-vaccine
En HPV-vaccine beskytter kroppen mod de fleste typer af HPV, der fører til kræft og kønsvorter. Vaccinen stimulerer immunforsvaret til at danne antistoffer mod virusset, så kroppen hurtigt kan genkende og bekæmpe HPV, hvis man bliver smittet senere i livet.
HPV-vaccination er en del af det danske børnevaccinationsprogram og tilbydes gratis til alle piger og drenge i 12-års alderen. Ved at blive vaccineret tidligt kan man effektivt forebygge HPV-relaterede sygdomme, herunder flere former for kræft.
Vaccinen gives i to doser til børn under 15 år, mens personer på 15 år og derover skal have tre doser for at opnå fuld effekt.
Voksne, der ikke er blevet vaccineret som børn, kan også få HPV-vaccination, men her skal man selv betale.
Selvom vaccination er den mest effektive måde at beskytte sig mod HPV-infektion, findes der flere tiltag, der kan mindske risikoen for smitte. Brug af kondom ved samleje kan reducere risikoen, men yder ikke fuld beskyttelse mod HPV, da HPV også kan overføres via hudkontakt uden for kondomets dækningsområde.
For kvinder er regelmæssig screening for HPV-infektion eller celleforandringer en vigtig del af tidlig opdagelse og forebyggelse af livmoderhalskræft.
Screening for HPV
Screening er en vigtig metode til at opdage celleforandringer forårsaget af HPV. I dag er det kun muligt at screene for livmoderhalskræft, hvor kvinder i Danmark tilbydes regelmæssige screening for livmoderhalsen. Der findes to metoder til at blive undersøgt for livmoder halskræft: celle-baseret og HPV-baseret. Begge metoder er velafprøvede og gode til at finde de kvinder, der har en risiko for at udvikle livmoderhalskræft.
For andre HPV-relaterede kræftformer – både hos kvinder og mænd – findes der ingen rutinemæssig screening. Det betyder, at infektionen som regel forbliver uopdaget, indtil der opstår symptomer eller sygdom, hvilket ofte sker sent i forløbet. Hos mænd opdages HPV typisk først, hvis der udvikles kønsvorter eller kræft, og faktisk er der flere mænd end kvinder, der er smittet med HPV.
HPV hos mænd og kvinder
HPV er en af de mest udbredte seksuelt overførte infektioner og rammer både mænd og kvinder. Selvom infektionen ofte forsvinder af sig selv, kan visse typer af HPV give alvorlige følger. Derfor er det vigtigt, at både mænd og kvinder er opmærksomme på smitteveje, symptomer og mulighederne for at forebygge.
HPV hos mænd
- Peniskræft
- Analkræft
- Mund- og svælgkræft
- Kønsvorter
-
HPV hos kvinder
- Livmoderhalskræft
- Analkræft
- Vulva- og vaginalkræft
- Mund- og svælgkræft
- Kønsvorter
Hvem bør få HPV-vaccinen?
HPV overføres typisk via seksuel kontakt og mere end 80% af alle seksuel aktive bliver smittet med HPV en eller flere gange i løbet af deres liv. HPV-vaccinen anbefales til både piger og drenge – samt til kvinder og mænd i alle aldre. Vaccinationen mod HPV er mest effektiv, når den gives inden seksuel debut, da man på det tidspunkt typisk ikke er blevet udsat for HPV endnu.
Jo tidligere man vaccineres, jo bedre beskyttelse, fordi vaccinen virker bedst, før man udsættes for smitte.
Voksne, der allerede har haft seksuel debut, kan stadig få vaccinen, men den beskytter kun mod de HPV-typer, man endnu ikke er blevet smittet med.
Vaccination i voksen alder anbefales især til dem, der ønsker ekstra beskyttelse mod HPV-relaterede sygdomme, som fx livmoderhalskræft, kønsvorter og andre HPV-relaterede kræftformer.
Sådan kan du også forebygge HPV
HPV smitter primært gennem kontakt mellem slimhinder, eksempelvis ved vaginalt, analt eller oralt samleje, og mange oplever ingen symptomer. Selvom vaccination er den mest effektive måde at beskytte sig mod HPV-infektion, findes der flere tiltag, der kan mindske risikoen for smitte.
Der er flere måder at reducere risikoen for smitte på. Kondomer kan mindske risikoen for overførsel af HPV, men de dækker ikke alle områder, hvor virusset kan spredes. For kvinder kan regelmæssig screening for livmoderhalskræft hjælpe med at opdage celleforandringer tidligt, så behandling kan sættes ind i tide. Alle, både kvinder og mænd, bør desuden være opmærksomme på symptomer såsom usædvanlige vækster eller forandringer i hud og slimhinder og søge læge, hvis de oplever noget usædvanligt.
Book din HPV-vaccination hos os
Hos Danske Lægers Vaccinations Service kan du nemt og hurtigt booke din HPV-vaccine online – helt uden behov for recept. Det betyder, at du slipper for at skulle kontakte din egen læge først, og du kan selv vælge den tid og klinik, der passer bedst ind i din hverdag. Vores klinikker ligger fordelt over hele Danmark, hvilket gør det nemt at finde en lokation tæt på dig.
Vores sundhedsfaglige personale står klar til at give dig professionel rådgivning før, under og efter vaccinationen. Vi sørger for, at hele processen foregår trygt og effektivt – fra booking og rådgivning til selve vaccinen og opfølgning, hvis det er nødvendigt. Du får en personlig og diskret oplevelse, hvor du kan stille spørgsmål og få svar på alt omkring HPV, smitteveje og forebyggelse.
Ved at booke din HPV-vaccine hos os får du også fleksibilitet og kontrol over din egen tid. Du kan selv planlægge besøget, så det passer ind i din dag, uden lange ventetider eller unødvendige mellemled. Vores mål er at gøre det så nemt som muligt for dig at tage ansvar for din sundhed, samtidig med at du får høj faglig kvalitet og tryghed gennem hele forløbet.
Ofte stillede spørgsmål
Her kan du finde svar på de mest stillede spørgsmål.
Kan du ikke finde svar på dit spørgsmål?
Sådan gør du!
1.
Find en klinik
i nærheden af dig.
2.
Vælg en behandlingstype,
og book derefter en tid.
3.
Mød op i klinikken,
så tager vi os af resten.