Vacciner

Bliv vaccineret mod meningitis

Skal du snart ud at rejse, eller vil du bare gerne forebygge meningitis? Så bliv vaccineret mod meningitis, og forebyg sygdommen nu. Meningitis er en smertefuld og farlig sygdom, der giver betændelse i hjernens hinder.

Danske Lægers Vaccinations Service har et stort udbud af vacciner og en kapacitet på 250 kompetente sygeplejersker fordelt på vores mange klinikker rundt omkring i hele Danmark. Vi vaccinerer både børn og voksne, så hvis du eller dit barn ikke er blevet vaccineret mod meningitis, kan I blive det her.

Vaccinerne indeholder oprensede polysaccharider fra meningokokker. Der findes tre typer vaccine inddelt efter de typer af meningokokker, som vaccinen beskytter mod. Det drejer sig om henholdsvis serogruppe C, serogrupperne A og C samt serogrupperne A, C, W135 og Y.

Vaccinerne kan bruges til børn, unge og voksne til forebyggelse af sygdom forårsaget af Neisseria meningitidis. Vaccinerne beskytter ikke mod meningitis forårsaget af andre mikroorganismer.

Vaccination består af en injektion som beskytter i fem år. Der er vaccinationskrav ved rejse til Mekka.

I tilfælde af akut sygdom ledsaget af feber bør vaccinationen udskydes. Personer, som har haft alvorlige bivirkninger ved tidligere vaccination med vaccinen. Personer med alvorlig allergi over for et eller flere af indholdsstofferne.

Erfaring savnes.

Rødme, hævelse og ømhed på injektionsstedet, hovedpine, utilpashed og feber.

755 DKK

Hvad er meningitis?

Meningitis er en alvorlig sygdom, der i værste fald kan give en dødelig udgang, hvis du ikke bliver behandlet. Meningitis opstår, når der er en infektion af hjerne- og rygmarvshinderne. Sygdommen går af den grund også under navnet “hjernebetændelse”. Meningitis skyldes ofte bakterier eller vira, som bliver overført gennem luft fra person til person.

Viral meningitis: Den er ofte mindre alvorlig end den bakterielle meningitis. De fleste kommer sig efter behandlingen. Du skal dog stadig holde et vågent øje med symptomerne.

Bakteriel meningitis: Denne form er mere alvorlig, og kan i værste fald give dødelig udgang uden behandling. Bakterierne kan samtidig give blodforgiftning, som også er alvorlig.

Meningokoksygdom: Betegner både meningitis og blodforgiftningen, der opstår ved bakterien meningokok – også kaldet Neisseria meningitidis. Denne form udvikler sig hurtigt og voldsomt. Derfor skal man hurtigt søge lægehjælp ved mistanke om meningokoksygdom.

De typiske symptomer på meningitis er:

  • Høj feber
  • Kvalme
  • Stærk hovedpine
  • Udslæt
  • Nakkestivhed
  • Forvirring


Hos spædbørn ser man, at de oftest ikke vil spise og drikke. Hvis du oplever en ændring i gråden for eksempel, at den er svag eller usædvanlig, kan det også være et symptom på meningitis. Er barnet samtidig fraværende og græder ved berøring, så skal I også kontakte en læge.

Meningitis er som sagt en alvorlig og i værste fald dødelig sygdom uden behandling. Derfor er det vigtigt, at du kontakter din praktiserende læge, hvis du eller dit barn oplever symptomer på meningitis.

Både børn og voksne kan blive vaccineret med meningitis vaccinen, som forebygger meningitis forårsaget af Neisseria meningitidis (meningokoksygdom).

Det er vigtigt at påpege, at vaccinen ikke beskytter mod meningitis forårsaget af andre mikroorganismer. Tager du meningitis vaccinen, er du beskyttet mod meningokoksygdom i fem år. Skal du ud at rejse, så skal du have vaccinen senest 10 dage inden afrejse.

Når du får vaccinen, så er du beskyttet mod meningitis. Men hvad sker der, hvis du ikke får vaccinen, og du i stedet får sygdommen – hvordan behandler du den så? Først kommer det an på, hvilken form for meningitis, du har fået.

Lider du af meningitis forårsaget af bakterier, så bliver du behandlet med antibiotika, som du får sprøjtet direkte ind i blodbanerne. Derudover kan du også få brug for væske og smertestillende. Har du derimod fået meningitis, der er forårsaget af vira, så bliver du behandlet med væske, mens du bliver overvåget.

Selvom du overlever sygdommen, så kan du sagtens få varige mén som for eksempel nedsat hørelse. Derfor er den bedste behandling at få en effektiv vaccine, så du helt undgår smerterne og frygten.

Du kan også kontakte os på telefon 77 99 77 99 eller e-mail vaccination@dlvs.dk