Tuberkulose blodprøve
Har du været ude at rejse, og har du mistanke – eller vil du bare gerne have afklaret om du har fået en tropesygdom, så book tid i dag i en af vores klinikker.
Har du brug for en tuberkulose-test?
Mange får lavet en test for Tuberkulose i forbindelse med rejser, studier eller arbejde i udlandet. Tuberkulose smitter via dråber, dvs. at har du været tæt på én med sygdommen, kan du have fået Tuberkulose – muligvis helt uden at have symptomer.
Pris for en blodprøve: kr. 840,-
Hvad er Tuberkulose, og er det farligt?
Tuberkulose – eller TB – er er en alvorlig sygdom, der typisk påvirker lungerne. Det er vigtigt, at sygdommen bliver opdaget i tide og behandlet korrekt. Så hvis du kan være blevet udsat for TB-bakterier, kan en tuberkulose-test være det første vigtige skridt mod at sikre din sundhed og andres sikkerhed. Du risikerer nemlig at smitte andre med Tuberkulose, selvom du ikke har symptomer.
Hvordan smitter Tuberkulose?
TB smitter ved dråbesmitte. Hvis du har været i nærheden af en person med aktiv lunge-TB og personen hoster, risikerer du at blive smittet.
Omkring 25 % af jordens befolkning er smittet med den bakterie, Mycobacterium tuberculosis, der giver TB. Sygdommen forekommer ofte i udviklingslande og i trope- og subtropiske områder. Så hvis du har opholdt dig i områder med en høj forekomst af TB, og være i tæt kontakt med lokalbefolkningen eller TB-patienter, er der derfor risiko for at du er blevet smittet.
Hvor kan jeg få lavet en tuberkulose-test?
I vores klinikker i Horsens, Odense, Roskilde, Østerbro og Århus kan du få lavet en IGRA-test. Når du booker tid til en tuberkulose-test, får du hurtig afklaring. Hvis testen viser antistoffer mod Tuberkulose, vil vi hjælpe dig med at komme trygt videre til udredning og behandling.
Hvis du ønsker en Mantoux-test kan dette lade sig gøre i Kolding, Næstved, Odense, Rønne, Roskilde og Vejle.
Hvad er forskellen på en IGRA og en Mantoux-test?
En IGRA-test er en blodprøve, der viser, om du er smittet med Tuberkulose.
En Mantoux-test er en hudtest, der viser, om du er smittet med Tuberkulose. Mantoux testen vil også reagere, hvis du er tidligere vaccineret mod Tuberkulose.
Skal du bruge en tuberkulose-test som dokumentation?
Vi kan tilbyde dig en tuberkulose quantiferon–test eller IGRA-test for Tuberkulose, som er den tuberkulose-test, du skal bruge, f.eks. hvis du søger ind på et studie i USA. Du får svaret på din tuberkulose-test inden for 4-7 hverdage.
Book tid til en tuberkulose-test og få hurtigt svar
Har du brug for andre vigtige antistoftest?
Har du været på en rejse til tropiske og subtropiske lande, kan det være fornuftigt at blive testet for parasitter og tropiske sygdomme.
Alt efter hvor du har opholdt dig og hvad du har lavet, kan det anbefales at blive testet for Schistosomiasis og andre tarmparasitter, Denguefeber og Zikavirus. Du kan læse mere om disse tropesygdomme og vores antistoftest i nedenstående links.
Læs mere her
Skrevet af rejsemedicinsk ekspert Dr. Carsten Schade Larsen
Redigeret d. 20-09-2023
Næste redigering d. 01-12-2024