Gorgas Avanced Course in Tropical Medicine

Vores cheflæge Carsten Schade Larsen deltog i dette års Gorgas advanced course in Clinical Tropical Medicine, for at styrke sine kliniske færdigheder og viden om tropesygdomme. Kurset blev afholdt på Hospital Nacional Cayetano Heredia i Lima, Peru. Hospitalet modtager patienter fra alle områder af Peru til udredning og behandling for infektionssygdomme, ofte henvist fra lokalt sygehus eller sundhedscenter. Kursisterne er specialister i tropemedicin fra hele verden og der har derfor været rig mulighed for at udveksle viden og få nye indblik i behandling af tropesygdomme.

Kurset tager udgangspunkt i, tropesygdomme i Peru, deres epidemiologi, kliniske præsentationer, diagnostiske metoder og behandlingsmuligheder. Hver dag går man stuegang og ser patienter med diverse tropesygdomme fra alle områder af Peru. Befolkningstallet er 33 millioner, hvoraf 10 millioner bor i hovedstaden Lima. Peru er et stort land (1.285.000 m2) og strækker sig fra den tørre kystslette ved Stillehavet over de centrale dele af Andesbjergene til store regnskovsområder i Amazonasbækkenet og rummer en uhyre varieret natur. Noget af det mest interessante er hvor stor forskel der er på hvilke infektioner man får hvis man lever i Amazonas, er landmand i Andesbjergene, fisker ved Stillehavskysten eller gadesælger i Lima. Der er en høj forekomst af tuberkulose i Peru, ikke mindst blandt fattige i Lima.

El Niño har i 2023 medført massivt regnfald, oversvømmelser og mudderskred, hvilket har ført til mange tilfælde af leptospirose (rottefeber) og udbrud af dengue feber. Under kurset var der udbrud af dengue feber i Lima med ca. 6.000 tilfælde.

Kurset har styrket viden om forekomsten af infektionssygdomme i Peru og dermed også rejsendes risiko for at pådrage sig tropesygdomme når de rejser rundt i landet.

Du kan også kontakte os på telefon 77 99 77 99 eller e-mail vaccination@dlvs.dk