Vacciner

Centraleuropæisk hjernebetændelse (TBE) børn

Pris pr. Dose: kr. 495,-

Denne vaccine kræver flere doser. Læs mere under vaccinedosis

Bemærk at Sygeforsikring ‘danmark’ giver mellem 50%-75% i tilskud. Læs mere her

Tick-borne encephalitis (TBE) er en alvorlig hjernebetændelse, som skyldes et virus der overføres af skovflåter. Sygdommen forekommer i skov- og græsklædte områder i Skandinavien, Baltikum, Rusland og Sibirien, på Balkan og i visse dele af Tyskland, Østrig, Sverige og Danmark. TBE kaldes også Central Europæisk Hjernebetændelse, Frühsommer-Meningoenzephalitis (FSME) og Russian Summer Spring Encephalitis (RSSE).

TBE virus findes hos rådyr, mus og husdyr, f.eks. katte, og kan overføres til skovflåter, når disse bider og suger dyrenes blod. Dernæst kan flåten ved et nyt bid overføre virus til mennesker. Smitte fra menneske til menneske sker ikke. De fleste tilfælde med TBE Virus ses i perioden april til november hvor skovflåterne er aktive.

Risikoen for at får TBE afhænger af varighed af ophold i områder med TBE, udendørs aktiviteter og alder. Personer der opholder sig i endemiske områder og har fritidsaktiviteter, som jagt, orienteringsløb, campering, vandreture, cykling, kano- og kajakture, hvor man bevæger sig udenfor stier og færdes i skov eller krat har risiko for at blive smittet med TBE virus. Skovarbejdere, landmænd og militærpersonale har en erhvervsmæssig risiko for at få TBE.

I perioden 2013-2018 er der i Danmark påvist 27 tilfælde af infektion med TBE. Heraf var seks smittet på Bornholm, 13 var smittet i Sverige og seks var smittet i øvrige udland og de to i Danmark uden for Bornholm (Fyn og Jylland).

Vaccinen indeholder inaktiveret virus.

Vaccination mod TBE anbefales voksne og børn over 1 år, der regelmæssigt opholder sig i skovområder, hvor virus findes (sommerhus, skovbørnehave, skovarbejde, jagt). Folk med arbejde eller langvarigt ophold i lokalområder, hvor sygdommen findes, f.eks. visse dele af Central- og Østeuropa, Rusland og Sibirien; endvidere visse egne i Sverige og Danmark f.eks. på Bornholm.

 

Der gives i alt tre doser med et anbefalet interval på 1 til 3 mdr. mellem første og anden dosis. Tredje dosis er en booster, som gives mellem 5 og 12 måneder efter anden vaccination.

I tilfælde af akut sygdom ledsaget af feber bør vaccinationen udskydes. Personer, som har haft alvorlige bivirkninger ved tidligere vaccination med vaccinen. Personer med alvorlig allergi over for et eller flere af indholdsstofferne f.eks. æg. I tvivlstilfælde henvises til egen læge.

Erfaring savnes.

Rødme, hævelse og ømhed på injektionsstedet, hovedpine, utilpashed og feber.

kr. 495,-

Skrevet af rejsemedicinsk ekspert Dr. Carsten Schade Larsen
Redigeret d. 30-11-2023
Næste redigering d. 26-10-2024

Du kan også kontakte os på telefon 77 99 77 99 eller e-mail vaccination@dlvs.dk