Vacciner

Pneumokok vaccine​ (Bestillingsvaccine)

Denne vaccine er en bestillingsvaccine. Er du i tvivl om hvilken Pneumokokvaccine du skal have, er du velkommen til at skrive til os.

Bemærk at Sygeforsikring ‘danmark’ giver mellem 50%-75% i tilskud. Læs mere her

Pneumokokker er en type bakterier, der hedder Streptococcus pneumoniae. De kan forårsage forskellige infektioner, herunder lungebetændelse, bihulebetændelse og mellemørebetændelse.

I nogle tilfælde kan pneumokokinfektioner være alvorlige eller endda dødbringende, især hos ældre voksne, børn og personer med svækket immunforsvar. Pneumokokvaccination tilbydes for at beskytte mod disse bakterier.

 

Hvor kan man blive vaccineret mod pneumokokker?

 

Det er muligt at blive vaccineret mod Pneumokokker i en af vores landsdækkende vaccinationsklinikker. Book tid til din næste vaccination her.

 

Personer i alderen fra 6 uger og ældre som har en øget risiko for hyppige eller alvorlige pneumokokinfektioner.

Vaccinen anvendes til forebyggelse af sygdomme forårsaget af infektion med pneumokokbakterier herunder lungebetændelse, blodforgiftning og meningitis.

Prevenar 20 skal administreres som en enkelt dosis til personer i alderen fra 18 år.
For børn under 18 år afhænger antallet af doser af alderen ved vaccinationstidspunktet.

Vaccinen kan gives samtidig med andre vacciner herunder influenzavacciner, men i separate sprøjter og på forskellige injektionssteder. Vaccinen gives intramuskulært i skulder-musklen. Små børn kan vaccineres på ydersiden af lårmusklen.

I tilfælde af akut sygdom ledsaget af feber bør vaccinationen udskydes.

Personer med alvorlig allergi over for et eller flere af indholdsstofferne, fx Polysorbat 80 eller difteritoksoid.

Personer der tidligere er vaccineret med en anden konjugeret pneumokokvaccine.

Personer der er vaccineret med Pneumovax indenfor det seneste år.

Vaccinen bør ikke anvendes under graviditet og amning medmindre det er klart nødvendigt, da erfaring savnes.

Behovet for revaccination med en efterfølgende dosis Prevenar 20 er ikke fastlagt. Denne information vil blive opdateret hvis andet anbefales.

Hyppigste bivirkninger inkluderer rødme, hævelse og ømhed på injektionsstedet, hovedpine, træthed, led- og muskelsmerter og feber.

Skrevet af rejsemedicinsk ekspert Dr. Carsten Schade Larsen
Redigeret d. 18-07-2024
Næste redigering d. 18-07-2025

Du kan også kontakte os på telefon 77 99 77 99 eller e-mail vaccination@dlvs.dk