Prisliste på vacciner

Grundhonorar ved vaccination

Ved alle vaccinationer opkræver vi et grundhonorar. Det dækker de sundhedsfaglige ydelser i forbindelse med vaccinationen, herunder rådgivning, journaloptagelse, vurdering af helbred, administration og selve vaccinationen.

  • Grundhonorar pr. person for voksne: 175 DKK
  • Grundhonorar pr. person for børn og unge under 15 år: 99 DKK

Grundhonoraret er fast pr. konsultation, uanset hvor mange vacciner du får. Det betyder, at du kan få flere vacciner på én gang uden ekstra konsultationsgebyr. For rejsevaccinationer indgår desuden en samlet vurdering af din destination, rejselængde og aktiviteter, så du får netop de vacciner, du har behov for.

Dækning fra Sygeforsikring 'danmark'

Er du aktivt medlem af Sygeforsikring ‘danmark’, kan du få tilskud til flere typer vaccinationer.

  • Medlemmer af Sygeforsikringen ‘danmark’ gruppe 1,2 & 5 får refunderet 50 % af udgifterne til vaccination.
  • Medlemmer af Sygeforsikringen ‘danmark’ mellem 16 og 25 år får refunderet 75% af udgifterne.

Vi indberetter automatisk din vaccination til Sygeforsikring ‘danmark’, så du får tilskuddet uden selv at skulle gøre noget. Husk dog at oplyse om dit medlemskab inden regningen bliver udfærdiget.

Det er en god ide at tjekke dine muligheder på Sygeforsikring ‘danmarks’ hjemmeside eller kontakte os, hvis du er i tvivl om dækning.

Rabat på vacciner

Ved fremvisning af gyldigt studiekort i klinikkerne gives 10% rabat på vaccinepriserne. Der gives ikke studierabat på konsultationshonorar. 

Alle rabatordninger skal oplyses inden betaling. Vi gør opmærksom på, at rabatter ikke kan kombineres eller anvendes med tilbagevirkende kraft.

Skal jeg selv have vacciner med?

Nej, du skal ikke have vacciner med selv. Vi vaccinerer ikke med medbragte vacciner, da vi ikke ved om de har været opbevaret korrekt og dermed vaccinens virkning. Du skal blot bestille en tid og møde op – så sørger vi for resten. På den måde slipper du for selv at bestille og hente vaccinen og sparer samtidig tid.

Priser for vores vacciner

Vaccine Pris pr. dose Pris aktivt medlem af ‘danmark’  Antal doser Beskyttelse
Grundhonorar pr. person 175 DKK Pr. konsultation 87,5 DKK
Weekend 100 DKK
Weekendtillæg på 25 kr. pr. person  
Grundhonorar for børn og unge under 15 år 99 DKK Pr. konsultation 49,5 DKK
Weekend 59,5 DKK
Weekend tillæg på 20 kr. pr. person  
Chikungunya 1550 DKK 775 DKK X1 Ukendt
Covid-19 895 DKK 447,5 DKK X1 Ukendt
Centraleuropæisk hjernebetændelse (TBE) (børn) 499 DKK 249,5 DKK x3 3 år
Centraleuropæisk hjernebetændelse (TBE) 519 DKK 259,5 DKK x3 3 år
Denguefeber 1389 DKK 649,5 DKK x2 Minimum 12 måneder
Difteri-Stivkrampe 349 DKK 174,5 DKK x1 10 år
Difteri–Stivkrampe–Kighoste 495 DKK 247,5 DKK x1 10 år
Kolera (ligger i pakker af to doser. Drikkevaccine) Pris for 2 doser: 910 DKK 455 DKK x2 2 år
Gul feber 725 DKK 362,5 DKK x1 Livslang
Hepatitis A 675 DKK 337,5 DKK x2 25-40 år
Hepatitis A (børn) 519 DKK 259,5 DKK x2 25-40 år
Hepatitis A+B 875 DKK 437,5 DKK x3 Hep. A 40 år – Hep. B livslang
Hepatitis A+B (børn) – 3 doser 615 DKK 307,5 DKK x3 Hep. A 40 år – Hep. B livslang
Hepatitis A+B (børn) – 2 doser 875 DKK 437,5 DKK x2 Hep. A 40 år – Hep. B livslang
Hepatitis B 599 DKK 299,5 DKK x3 Livslang
Hepatitis B (børn) 475 DKK 237,5 DKK x3 Livslang
Humant papilloma-virus (HPV) 1699 DKK 849,5 DKK x2-3 Ukendt, men adskillige år
Helvedesild 1595 DKK 797,5 DKK x2 Op til 10 år
Influenza 249 DKK 124,5 DKK OBS der betales ikke grundhonorar 6 – 12 måneder
Influenza
Høj dosis Influenza (Kan kun fås på: Nordhavn, Roskilde, Odense, Kolding, Risskov, Aalborg)
399 DKK 199,5 DKK OBS der betales ikke grundhonorar 6 – 12 måneder
Japansk Hjernebetændelse 1389 DKK 694,5 DKK x2-3 2 år ved 2 doser
Meningitis (ACWY) 835 DKK 417,5 DKK x1 5-10 år
Polio 349 DKK 174,5 DKK x1 Livslang
Respiratorisk Syncytialvirus (RSV) 1895 DKK 947,5 DKK X1 Ukendt
Rabies 995 DKK 497,5 DKK x2 Livslang
Skoldkoppevaccine 895 DKK 447,5 DKK x2 Ukendt, men adskillige år
Tyfus 495 DKK 247,5 DKK x1 3 år

Vacciner med længere leveringstid

Nogle vacciner er ikke på lager i alle klinikker. Det kan enten skyldes, at vi ikke normalt har dem på lager, eller at de midlertidigt er i restordre.

Disse vacciner skal bestilles i god tid, da der er længere leveringstid. For at være sikker på, at vaccinen er tilgængelig på dit aftalte vaccinationstidspunkt, anbefaler vi, at du bestiller tid minimum 2 uger i forvejen.

Du bestiller vaccinen ved at skrive navnet på den ønskede vaccine i kommentarfeltet, når du gennemfører din tidsbestilling.

Vaccination mod lungebetændelse og tuberkulose tilbydes kun efter særlig aftale. Kontakt os på mail: vaccination@dlvs.dk

VaccinePris pr. dosePris aktivt medlem af ‘danmark’BestillingsvaccineAntalBeskyttelse
Lungebetændelse
Voksne fra 18 år
1495 DKK747,5 DKKSkal bestilles, kun efter aftale1Ukendt
Lungebetændelse
Voksne og børn fra 6 uger
1195 DKK597,5 DKKSkal bestilles, kun efter aftale1Ukendt
Meningitis (B)1100 DKK550 DKKSkal bestillesx2-3Ukendt
Mæslinger, fåresyge og røde hunde (MFR)660 DKK330 DKKSkal bestillesx1-2Livslang
Rotavirus (begge doser købes samtidig)795 DKK397,5 DKKSkal bestillesx22-3 år
Tuberkulose550 DKK257 DKKSkal bestilles, kun efter aftalex1Livslang, hvis den slår an

Priser for blodprøver

Priser for andre ydelser

Ydelse Pris Bemærkning

Mantoux-test (Tilgængelig i Roskilde, Næstved, Odense, Aalborg, Vejle og Kolding)

460 DKK Husk at bestille tid til aflæsning efter tre døgn.
Der betales både ved anlæggelse og aflæsning af testen.
Myggebalsam (DEET 40%) 79 DKK

 2 stk. 149 DKK 
Online receptudstedelse 175 DKK Recepter er personlige, prisen er pr. recept
Receptudstedelsesgebyr i forbindelse med konsultation i klinikken 115 DKK Recepter er personlige, prisen er pr. recept

Hvilke typer vacciner tilbyder vi?

Hos os kan du blive vaccineret mod en lang række sygdomme. Vi tilbyder både rejsevacciner og vacciner tilpasset din alder, helbredssituation eller livsfase. Herunder kan du læse mere om vores hovedkategorier og finde links til uddybende information.

Rejsevacciner

Rejser du til udlandet, kan det være nødvendigt at blive vaccineret mod sygdomme som hepatitis A og B, gul feber, tyfus, japansk hjernebetændelse, rabies og denguefeber. Vi vurderer dine behov ud fra destination, rejsetype og rejsens varighed.

Sygdomsspecifikke vacciner

Vi tilbyder vaccination mod blandt andet influenza, kighoste, meningitis, helvedesild (herpes zoster), centraleuropæisk hjernebetændelse (TBE), human papillomavirus (HPV) og RS-virus. Disse vacciner anbefales afhængigt af alder, helbred og evt. sæson.

Vacciner til børn og unge

Hos os finder du også rejsevacciner til børn. Vi kan blandt andet vaccinere dit barn mod skoldkopper, meningitis og rotavirus.

Læs mere om, hvordan I forbereder jer bedst inden en børnevaccination her. Det kan for eksempel være en god idé at forberede dit barn i god tid inden og eventuelt sætte et EMLA-plaster på, der hvor vi vil stikke barnet.

Hvis dit barn skal vaccineres i forbindelse med børnevaccinationsprogrammet, så henviser vi til egen læge.

Vacciner til gravide

Nogle vacciner anbefales specifikt til gravide – for eksempel kighoste, influenza og RS-virus. Disse vacciner beskytter både den gravide og det ufødte barn.

Vacciner til ældre og risikogrupper

Personer over 65 eller med kroniske sygdomme anbefales ofte vaccination mod for eksempel influenza, pneumokokker, covid-19, helvedesild (herpes zoster), human papillomavirus (HPV) og RSV.

Vi er landsdækkende og tilbyder vaccination både i vores klinikker og gennem arrangementer i hele landet. Det betyder, at du sjældent skal langt for at blive vaccineret.

Uanset om du skal ud at rejse, beskytte dig mod årstidens virus eller følge op på en anbefalet vaccine, så hjælper vi dig godt på vej.

Klausuleret Tilskud

Vær opmærksom på at der ydes klausuleret tilskud til visse persongrupper. Du kan læse mere hos Sundhedsstyrelsen: Tilskud til vacciner til visse persongrupper | Sundhedsstyrelsen. Er du berettiget til klausuleret tilskud skal du henvende dig til din praktiserende læge. Danske Lægers Vaccinations Service kan ikke give klausuleret tilskud.

Hvornår bør du blive vaccineret?

Du bør blive vaccineret, når din risiko for alvorlig sygdom er forhøjet – enten på grund af destination, helbred, alder eller livssituation.

Her er nogle typiske situationer, hvor vaccination anbefales:

  • Inden udlandsrejse: Nogle lande har krav om vaccination, andre har udbredte sygdomme, du bør beskytte dig imod.
  • Ved kronisk sygdom: Dit immunforsvar kan være svækket, og derfor øges risikoen for komplikationer.
  • Som led i et vaccinationsprogram: Børn, unge og ældre følger ofte bestemte anbefalinger.
  • Ved kontakt med sårbare: Har du tæt kontakt med nyfødte, ældre eller immunsvækkede, er vaccination ekstra vigtig.
  • Hvis du ikke ved, om du er vaccineret: Er du i tvivl, anbefaler vi, at du får en opdateret vurdering.

Det kan også være aktuelt at revaccinere, hvis det er længe siden, du sidst har fået en bestemt vaccine, eller hvis du skal ud at rejse til et område med højere smitterisiko. For nogle sygdomme, som for eksempel stivkrampe eller TBE, anbefales booster-vaccinationer efter et bestemt antal år.

Husk, at vaccination ikke kun beskytter dig mod sygdom, men kan være afgørende for at undgå komplikationer, der kan medføre hospitalsindlæggelse eller længerevarende sygdom. Vaccination handler ikke kun om at beskytte sig selv, men også om at bryde smittekæder og beskytte dem, der ikke selv kan.

Få dine vacciner hos os

Vaccination er en af de mest effektive måder at forebygge smitsomme sygdomme på – både herhjemme og i udlandet. Ved at blive vaccineret beskytter du ikke kun dig selv, men også dem omkring dig, som måske ikke kan blive vaccineret af helbredsmæssige årsager. Derfor spiller vacciner en vigtig rolle i folkesundheden.

Skal du ud at rejse? Er du gravid, over 65, eller har du en kronisk sygdom? Har du kontakt med nyfødte eller personer med svækket immunforsvar? I mange af livets faser er vaccination en enkel og effektiv måde at mindske risikoen for alvorlig sygdom.

Hos os kan du få overblik over, hvilke vacciner der er relevante for netop dig. Vi tilbyder vaccination mod en lang række sygdomme og tilpasser det efter alder, helbred og rejsedestination. Og vi gør det nemt: Du booker tid online, og vi klarer resten.

Hvornår har du sidst tjekket, om du er fuldt beskyttet?

Derfor vælger mange at blive vaccineret hos os

Vi har siden 1998 vaccineret mere end tre millioner danskere. Det er ikke tilfældigt. Mange vælger os, fordi vi gør det enkelt, trygt og professionelt at blive vaccineret.

Hos os bliver du altid vaccineret af sundhedsfagligt personale. Det betyder, at du får korrekt vurdering og rådgivning, og at selve vaccinationen udføres sikkert og i overensstemmelse med gældende retningslinjer.

Vi klarer hele processen for dig. Du skal ikke hente recept eller tage forbi apoteket. Alt foregår hos os – fra vurdering til vaccination. Du booker bare tid online.

Sådan foregår vaccination hos os

Det skal være nemt at blive vaccineret. Hos os kan du booke tid online, og vi klarer resten. Du skal ikke hente vaccinen på apoteket, og du skal ikke have en henvisning. Alt foregår på ét sted.

Når du møder op, bliver du taget imod af sundhedsfagligt personale som vurderer, hvilke vacciner der er relevante for dig. Du får mulighed for at stille spørgsmål, og vi sikrer, at du får den rette beskyttelse.

Selve vaccinationen tager kun få minutter, og du bliver siddende til observation kort efterfølgende. Det hele er tilrettelagt, så du kan føle dig tryg og godt informeret gennem hele forløbet.