Difteri- og stivkrampe-vaccination

Difteri og stivkrampe er to alvorlige infektionssygdomme, der kan få livstruende forløb. Difteri rammer primært luftvejene, mens stivkrampe opstår i sår og påvirker nervesystemet. Selvom de er sjældne i Danmark, skyldes det primært en høj vaccinationsdækning – ikke at sygdommene er udryddet.

Vaccination mod difteri og stivkrampe anbefales til både børn og voksne, og en booster anbefales hvert 10. år. Det gælder især, hvis du skal ud at rejse, eller hvis du har øget risiko for at komme i kontakt med bakterierne.

Du kan nemt booke tid til vaccination online. Hos os bliver du altid vaccineret af sundhedsfagligt personale.

Tilskud

Sygeforsikring 'danmark' giver mellem 50%-75% i tilskud.
Læs mere her

Læs mere om vores priser her.

Hvad er difteri?

Difteri, også kaldet strubehoste, er en bakteriel infektion forårsaget af Corynebacterium diphtheriae. Sygdommen smitter gennem dråber fra hoste og nys eller ved tæt kontakt med en smittet. I sjældne tilfælde kan den også overføres via forurenede genstande.

Når bakterien sætter sig i svælget, dannes grålige belægninger på slimhinderne i luftvejene, der kan føre til vejrtrækningsbesvær og kvælningsrisiko. Men det farligste ved difteri er ikke selve infektionen – det er toksinet, bakterien producerer. Dette giftstof kan spredes med blodet og forårsage alvorlige komplikationer som:

  • Hjertebetændelse (myokarditis)
  • Nerveskader
  • Nyresvigt
  • Lammelser

Sygdommen kan være livstruende og kræver hurtig behandling med modgift (antitoksin) og antibiotika. På globalt plan ses difteri stadig i lande med lav vaccinationsdækning, og smittespredning kan forekomme ved rejse eller kontakt med udiagnosticerede smittede.

Derfor anbefales vaccination – ikke blot som rejsebeskyttelse, men også som en del af den generelle beskyttelse mod alvorlig infektionssygdom.

Hvad er stivkrampe?

Stivkrampe – også kaldet tetanus – er en alvorlig sygdom, der skyldes bakterien Clostridium tetani. I modsætning til difteri smitter stivkrampe ikke fra person til person. Sygdommen opstår, når bakterierne kommer ind i kroppen gennem forurenede sår, rifter eller stik fra for eksempel rustne genstande, jord eller dyrebid.

Bakterierne udskiller et giftstof (tetanustoksin), som angriber nervesystemet og nedsætter krampetærsklen, medførerende:

  • Smertefulde og vedvarende muskelspasmer
  • Trismus, også kendt som låsekrampe, hvor man har svært ved at åbne munden helt på grund af muskelspasmer eller stivhed i kæben
  • Kramper i ryg, nakke og vejrtrækningsmuskler
  • I svære tilfælde: åndedrætsbesvær og død

Sygdommen udvikler sig hurtigt og kræver intensiv behandling. Trods moderne behandling er dødeligheden fortsat høj – især blandt ældre og uvaccinerede.

Stivkrampebakterien findes overalt i naturen, også i Danmark. Derfor anbefales vaccination uanset rejseaktivitet. Hvis du får et sår og ikke er opdateret med en booster inden for 10 år, kan det være nødvendigt at give en akut vaccination.

Hvem bør vaccineres, og hvornår?

Vaccination mod difteri og stivkrampe indgår som en del af det danske børnevaccinationsprogram. Men beskyttelsen varer ikke hele livet, og derfor anbefales det, at voksne får en booster hvert 10. år.

Børn og unge

Børn vaccineres mod både difteri og stivkrampe gennem det almindelige børnevaccinationsprogram, som tilbydes gratis i Danmark. Vaccinerne gives typisk i kombination med kighoste og polio i flere doser i løbet af barnets første leveår.

Læs mere om vaccination af børn her.

Voksne

Voksne anbefales at få en booster hvert 10. år, da effekten af vaccinen aftager over tid. Mange voksne er ikke klar over, at deres barndomsvaccine ikke længere giver tilstrækkelig beskyttelse. En booster kan være særlig vigtig, hvis du:

  • Skal ud at rejse, især til områder med lav vaccinationsdækning
  • Arbejder i sundhedssektoren, på landbrug eller med dyr
  • Får et sår, som potentielt kan være forurenet
  • Ikke kan dokumentere tidligere vaccination

Sådan virker en difteri- og stivkrampe-vaccination

Vaccinen mod difteri og stivkrampe er en inaktiveret (dvs. ikke-levende) vaccine, der stimulerer immunsystemet til at danne antistoffer mod de toksiner, som bakterierne udskiller. Det betyder, at kroppen kan genkende og bekæmpe sygdommene, hvis du senere udsættes for smitte.

Vaccinen gives ofte som en kombination, som beskytter mod flere sygdomme på én gang. De mest anvendte kombinationer inkluderer:

  • DiTe: difteri og stivkrampe
  • DiTeKi: difteri, stivkrampe og kighoste
  • DiTeKiPol: difteri, stivkrampe, kighoste og polio

Kombinationsvacciner anvendes især ved boostervaccinationer og rejsevaccination, da de giver bred beskyttelse med én enkelt injektion.

Efter injektionen begynder kroppen at danne antistoffer mod difteri- og stivkrampetoksinerne. Disse antistoffer forbliver i blodbanen i flere år og beskytter mod effekten af toksinerne, hvis kroppen udsættes for bakterierne senere.

Varighed af beskyttelse af difteri og stivkrampe-vaccine

Efter en fuld grundvaccination og én booster er du typisk beskyttet i op til 10 år. Herefter anbefales en ny booster, især hvis du rejser, arbejder med risiko for smitte, eller får et sår.

Vaccinen gives som en intramuskulær injektion, oftest i overarmens skuldermuskel. Du behøver ikke forberede dig – og vaccinationen tager kun få minutter.

Bivirkninger ved difteri og stivkrampe-vaccine

Som med alle vacciner kan du opleve bivirkninger efter vaccination mod difteri og stivkrampe. De fleste bivirkninger er milde og forbigående – og et tegn på, at kroppen reagerer og begynder at danne beskyttende antistoffer.

De mest hyppige reaktioner opstår inden for det første døgn og forsvinder som regel af sig selv i løbet af 1–2 dage. Disse kan omfatte:

  • Ømhed, rødme eller hævelse ved indstiksstedet
  • Let feber
  • Træthed
  • Muskelømhed
  • Hovedpine

Disse reaktioner kræver som regel ingen behandling og kan dæmpes med paracetamol ved behov.

Sjældne bivirkninger

Mere sjældne bivirkninger inkluderer kraftigere hævelse af overarmen, allergiske reaktioner eller forbigående feberkramper hos børn. Alvorlige reaktioner er meget sjældne, og vaccinen anses for at være både sikker og veldokumenteret.

Hvornår skal man kontakte læge?

Du bør kontakte læge, hvis du oplever:

  • Vedvarende høj feber
  • Alvorlig hævelse eller smerte
  • Tegn på allergisk reaktion, som fx udslæt, hævelse af ansigt eller vejrtrækningsbesvær

I sådanne tilfælde skal du søge sundhedsfaglig vurdering.

Skal du vaccineres i forbindelse med rejse?

Skal du ud at rejse, er det vigtigt at sikre, at din beskyttelse mod difteri og stivkrampe er opdateret. I mange lande er disse sygdomme stadig udbredte – enten fordi vaccinationsdækningen er lav, eller fordi sårpleje og hygiejniske forhold er utilstrækkelige.

Ved rejser til områder med begrænset sundhedsinfrastruktur, øget risiko for sårskader (for eksmpel trekking, cykling eller landbrug), eller hvor difteri fortsat cirkulerer, kan risikoen for smitte være højere end i Danmark. Desuden er risikoen for stivkrampe altid til stede, hvis du får sår under ophold i naturen, på landet eller i lande med lav hygiejne.

Destinationer med øget risiko

Særligt ved rejser til følgende områder bør din vaccination være opdateret:

  • Sydøstasien
  • Afrika syd for Sahara
  • Sydamerika
  • Østeuropa og Centralasien

Difteri er rapporteret i flere lande i disse regioner, og stivkrampe kan forekomme overalt, hvor bakterier fra jord eller snavs kan komme i kontakt med sår.

Kombinér med andre rejsevacciner

En difteri- og stivkrampe-vaccine gives ofte i kombination med andre rejsevacciner – for eksempel mod hepatitis A, tyfus eller kighoste – afhængigt af din destination og rejseaktivitet. Du kan få rådgivning om relevante vacciner i forbindelse med din rejse ved at booke en konsultation hos os.

Derfor vælger danskerne os, når de skal vaccineres

Når du vælger at blive vaccineret hos os, vælger du en løsning, der kombinerer faglighed, tryghed og bekvemmelighed. Vi har siden 1998 hjulpet millioner af danskere med at forebygge alvorlig sygdom – hurtigt, professionelt og uden unødig ventetid.

Hos os er det udelukkende sundhedsfagligt personale – læger, sygeplejersker og medicinstuderende – der foretager vaccinationen. Det sikrer, at du får korrekt information, faglig vurdering og en tryg oplevelse hele vejen.

Landsdækkende adgang til vaccination

Uanset hvor i landet du befinder dig, har vi klinikker og vaccinationsarrangementer tæt på dig. Det betyder, at du hurtigt kan få opdateret din vaccine – både som forebyggelse i hverdagen og op til en rejse.

Ofte stillede spørgsmål

Her finder du svar på de mest almindelige spørgsmål.

Hvis du ikke kan finde det, du søger, er du velkommen til at kigge på vores hjælpeside eller kontakte os gennem vores kontaktformular

Alle som er grundvaccineret mod difteri og tetanus bør revaccineres, første gang efter 4-5 år og herefter hvert 10. år. Voksne, som har fået større sår eller andre hudlæsioner, der kan medføre risiko for infektion med stivkrampebakterier, bør revaccineres med denne vaccine, såfremt de ikke er vaccineret inden for de seneste 10 år. Endvidere anbefales revaccination i forbindelse med rejser til udlandet, såfremt sidste vaccination er mere end 10 år siden. Denne vaccine bør ikke anvendes til grundvaccination.

Der gives én dosis i forbindelse med revaccination.

I tilfælde af akut sygdom ledsaget af feber bør vaccinationen udskydes. Personer, som har haft alvorlige bivirkninger ved tidligere vaccination med vaccinen. Personer med alvorlig allergi over for et eller flere af indholdsstofferne. I tvivlstilfælde henvises til egen læge.

Vaccinen bør kun anvendes under graviditet ved klar indikation, og når lægen vurderer, at de mulige fordele opvejer de mulige risici for fostret.

Rødme, hævelse og ømhed på injektionsstedet, utilpashed og feber.

Alle som er grundvaccineret mod difteri og tetanus bør revaccineres, første gang efter 4-5 år og herefter hvert 10. år. Voksne, som har fået større sår eller andre hudlæsioner, der kan medføre risiko for infektion med stivkrampebakterier, bør revaccineres med denne vaccine, såfremt de ikke er vaccineret inden for de seneste 10 år. Endvidere anbefales revaccination i forbindelse med rejser til udlandet, såfremt sidste vaccination er mere end 10 år siden. Denne vaccine bør ikke anvendes til grundvaccination.

Der gives én dosis i forbindelse med revaccination.

I tilfælde af akut sygdom ledsaget af feber bør vaccinationen udskydes. Personer, som har haft alvorlige bivirkninger ved tidligere vaccination med vaccinen. Personer med alvorlig allergi over for et eller flere af indholdsstofferne. I tvivlstilfælde henvises til egen læge.

Vaccinen bør kun anvendes under graviditet ved klar indikation, og når lægen vurderer, at de mulige fordele opvejer de mulige risici for fostret.

Rødme, hævelse og ømhed på injektionsstedet, utilpashed og feber.

Hvad er difteri?
Difteri er en slem luftvejsinfektion,, der ofte forekommer af bakterien Corynebacterium diphteriae. Det kan også være forårsaget Corynebacterium ulcerans, som ligesom Corynebacterium udsender giftstoffer, der angriber organsystemer som:

  • Hjertemusklen
  • Centralnervesystemet

Difteri kan derfor være meget farligt og i værste fald dødeligt. Bakterien angriber slimhinden i svælget, næsen eller struben. Her deler den sig og afgiver et giftstof.

Bakterien og giftstoffet beskadiger slimhinden, således at det resulterer i en slem halsbetændelse, der danner brede belægninger, der kan blokere luftvejene og give åndenød.

Hvis giftstoffet samtidig kommer ind i kroppen, kan det finde vej til hjertet og nervesystemet, som kan medføre stor skade.

Sådan smitter difteri
Difteri smitter via dråber fra næsen eller svælget, som bliver spredt fra person til person. Det kan forekomme ved hoste, eller hvis du nyser. Bakterien Corynebacterium diphteriae kan også trænge ind i huden via sår og give alvorlige infektioner, men dette er dog sjældent.

Bakterien kan også blive overført af en rask smittebærer, som ikke har tegn på sygdommen. I få tilfælde kan raske kæledyr som hunde og katte overføre en speciel form for bakterie, der er relateret til difteri.

Hvilke symptomer er der på difteri?
Når du bliver smittet med difteri, bryder sygdommen ud mellem to til fire dage efter. Derefter vil du opleve en række symptomer, som giver smerte. Der er her tale om følgende symptomer:

  • Betændelse i slimhinderne
  • Halssmeter
  • Hoste
  • Vejrtrækningsbesvær
  • Forstyrrelser i hjerterytme – der kan i værste tilfælde kan medføre hjertestop
  • Lammelse ved påvirkning af nervesystemet

Hvem bør få difteri vaccination?
Hvis du gerne vil undgå et svært sygdomsforløb, som difteri kan medføre, er vaccination den bedste løsning. Difteri-stivkrampevaccination er en del af det danske børnevaccinationsprogram, så børn er vaccinerede mod difteri.

Drifterivaccinen har en beskyttelsestid på 10 år. Derefter anbefaler vi, at du bliver revaccineret mod en vaccine-booster. Dette gælder både børn og voksne.

Vi tilbyder klinikker i hele landet, så du nemt kan blive vaccineret mod difteri. Alt, du skal gøre, er at booke en tid online hos din nærmeste klinik. Vaccinen beskytter dig og forebygger spredningen af bakterien Corynebacterium diphteriae.

Kan gravide blive vaccineret mod difteri-stivkrampe?
Du kan godt blive vaccineret mod difteri-stivkrampe under graviditet, hvis lægen vurderer, at fordelene ved den opvejer de potentielle risici, dit foster kan blive udsat for ved vaccinen.

Generelt bliver gravide ikke vaccineret, medmindre der foreligger en risiko for smitte hos den gravide. Er du gravid, og i tvivl om, du burde få en vaccine? Vi har en guide, der kan vejlede dig om vacciner, rejser og mere som gravid.

 

Skrevet af rejsemedicinsk ekspert Dr. Carsten Schade Larsen
Redigeret d. 30-11-2023
Næste redigering d. 26-10-2024

Du kan også kontakte os på telefon 77 99 77 99 eller e-mail vaccination@dlvs.dk