Denguefeber: Læs om smitte, symptomer og behandling
Antallet af smittede med denguefeber er stigende globalt – og dermed også risikoen for rejsende. Sygdommen kan variere fra milde, influenzalignende symptomer til alvorlige, livstruende komplikationer i form af blødningstendens og shock.
Der findes ingen specifik behandling for denguefeber. Derfor handler forebyggelse om to ting: beskyttelse mod myggestik og vaccination. En vaccine mod denguefeber anbefales til visse rejsende, især hvis du tidligere har haft denguefeber og ved længere ophold eller gentagne rejser til områder med udbredt smitte.
Tilskud
Sygeforsikring 'danmark' giver mellem 50%-75% i tilskud.
Læs mere her
Læs mere om vores priser her.
Hvad er denguefeber?
Denguefeber er en virussygdom, der skyldes infektion med en virus, som overføres til mennesker via stik fra en myg. Det er særligt Aedes-myggen (primært Aedes aegypti), der spreder virussen. Disse myg trives i områder med varme og høj luftfugtighed og lægger æg i stillestående ferskvand. Når en myg stikker en person, der er smittet med denguefeber, kan den optage virussen og derefter overføre det til andre personer ved efterfølgende stik.
Det særlige ved disse myg er:
- De stikker primært i dagtimerne, især tidlig morgen og sen eftermiddag
- De opholder sig ofte indendørs eller tæt på beboede områder
- De yngler og trives primært i bymæssig bebyggelse
- De lægger æg i små mængder vand, som for eksempel kan findes i krukker, spande og tagrender
Da myggen kan smitte flere personer i træk, kan selv ét tilfælde af denguefeber hurtigt føre til lokal spredning – især i tæt befolkede områder med begrænset adgang til rent vand og myggebekæmpelse.
Forebyggelse handler derfor ikke kun om personlig beskyttelse, men også om at reducere myggens levevilkår og bryde smittekæden.
Hvor i verden er der risiko for denguefeber?
Denguefeber findes i tropiske og subtropiske områder i mere end 125 lande. Det er en af de mest almindelige insektbårne virusinfektioner, og ifølge WHO lever ca. 40 % af verdens befolkning i områder med risiko for denguefeber.
Risikoen for smitte er størst i Syd- og Mellemamerika, Stillehavet og Sydøstasien. De fleste turister fra Vesteuropa smittes i Sydøstasien ved rejser til populære turistmål som Thailand, Malaysia, Indonesien og Filippinerne.
Virus findes også i dele af Afrika og Caribien, og der ses en stigning i asiatiske lande som Indien og Pakistan.
Myggene er udbredt i byområder, men findes også på landet og i skovområder. Myggelarverne udklækkes i stillestående vand og i byerne er vandpytter, beholdere til vand, gamle bildæk, dåser osv. oplagte steder. Antallet af smittede med denguefeber stiger også i regntiden.
På grund af ændringer i klimaet og stigende temperaturer, har der de seneste år også været flere tilfælde af smitte i Sydeuropa, hvor populære turistmål som Frankrig, Italien, Kroatien, Spanien og Portugal og Grækenland har været ramt. Der anbefales dog ikke vaccination mod denguefeber ved rejse til disse lande.
Find mere information om specifikke anbefalinger til rejsevacciner her.
Hvor stor er risikoen for at blive smittet?
Antallet af smittetilfælde med denguefeber er steget over de seneste år, i takt med at Aedes myggene breder sig til flere områder. I 2000 var der på verdensplan en halv million rapporterede tilfælde af denguefeber, mens tallet i 2019 var steget til 5 millioner. I de første fire måneder af 2024 havde antallet af tilfælde allerede oversteget 7 millioner, hvilket er tre gange højere end rapporteret i samme periode i 2023. Det understreger, hvordan transmission af denguefeber er accelereret. Over 14 millioner denguefeber-tilfælde og over 10.000 denguefeber-relaterede dødsfald blev rapporteret globalt i 2024.
Det betyder, at også antallet af turister, der smittes med denguefeber, stiger. Særligt fordi vi hyppigere rejser til tropiske destinationer. Det estimeres at risikoen for at få denguefeber ved rejser til troperne er 0,5-0,8 % per måned.
Symptomer på denguefeber – hvad skal du være opmærksom på?
Denguefeber viser sig typisk 4–10 dage efter et myggestik. De fleste har et relativt mildt forløb med influenzalignende symptomer, men 1-2 % udvikler svær denguefeber med blødningstendens og shock. Dødsfald er meget sjældent. Det er derfor vigtigt at kende symptomerne, især hvis du har rejst i områder med kendt smitterisiko.
Almindelige symptomer inkluderer:
- Pludseligt opstået høj feber
- Hovedpine – ofte lokaliseret bag øjnene
- Stærke muskel- og ledsmerter
- Træthed og svaghed
- Udslæt (ofte først efter 2–5 dage)
- Kvalme eller opkast
Symptomerne varer typisk i 5–7 dage, men trætheden kan vare længere.
Alvorlige former: Dengue hæmoragisk feber og denguefeber shock syndrom
I sjældne tilfælde kan sygdommen udvikle sig til en alvorlig form med:
- Blødninger fra næse, tandkød eller under huden
- Fald i blodtryk
- Væskeophobning og organsvigt
- Risiko for dødeligt forløb, især hos børn og personer, der tidligere har haft denguefeber.
Risikoen for svær denguefeber er større hvis man tidligere har haft denguefeber og hos ældre med kroniske, medicinske sygdomme. Derfor er risikoen for alvorlig sygdom højere, hvis man har haft denguefeber før.
Hvornår bør du søge læge?
Hvis du får feber, udslæt, blødningstendenser eller stærke smerter de første 14 dage efter hjemkomst fra et risikoområde, bør du kontakte en læge med erfaring i tropemedicin. Tidlig vurdering kan være afgørende for korrekt behandling og observation.
Hvordan behandler man denguefeber?
Der findes ingen medicinsk behandling, der specifikt retter sig mod denguefeber. Behandling retter sig derfor mod symptomerne, og milde forløb af sygdommen kan behandles med smertestillende og febernedsættende håndkøbsmedicin som paracetamol.
Alvorligere sygdomsforløb skal behandles på hospitalet.
Hvem er i størst risiko ved denguefeber?
Selvom de fleste tilfælde af denguefeber forløber uden alvorlige komplikationer, er der visse grupper, som har øget risiko for et mere alvorligt sygdomsforløb. Risikoen afhænger både af personens alder, immunstatus og tidligere eksponering for denguefeber.
Rejsende uden tidligere immunitet
Personer, der ikke tidligere har været smittet med denguefeber – herunder de fleste danskere – har ikke nogen naturlig immunitet. Det betyder, at selv den første infektion kan give markante symptomer. Ved gentagen smitte med en anden serotype stiger risikoen for alvorlige komplikationer som blødninger og kredsløbsshock.
Personer med tidligere denguefeber
Har man tidligere haft denguefeber, øges risikoen markant ved en ny infektion med en anden serotype. Risikoen øges dog først 6 måneder efter overstået infektion. Immunsystemets respons på den nye infektion kan i nogle tilfælde forværre sygdomsforløbet – en tilstand kendt som antistof-afhængig forstærkning.
Børn og ældre
Små børn og ældre har generelt et mere sårbart immunforsvar, hvilket kan øge risikoen for alvorlige forløb og komplikationer. Børn er desuden mere tilbøjelige til at udvikle denguefeber med blødninger – altså en alvorlig type denguefeber, hvor der kan opstå indre eller ydre blødninger.
Personer med underliggende sygdom
Mennesker med kroniske lidelser – for eksempel diabetes, hjertekarsygdomme eller nedsat immunforsvar – har øget risiko for komplikationer ved denguefeber. Det samme gælder gravide, hvor sygdommen kan påvirke både den gravide og fosteret.
Sådan beskytter du dig mod myggestik og forebygger denguefeber
Selvom vaccination er en vigtig forebyggelse mod denguefeber, er det ikke den eneste forebyggelse. Da virussen spredes via myggestik – er det afgørende at beskytte sig mod stik i hele døgnets lyse timer.
Her er de vigtigste forholdsregler, du bør tage:
- Brug myggemiddel med dokumenteret effekt
Anvend myggespray eller -balsam med aktive stoffer som DEET (20–50%), icaridin eller PMD. Påfør det på alle eksponerede hudområder – og gentag ved behov, især efter bad eller sved.
Du kan købe myggebalsam med 40% DEET i alle vores klinikker.
- Dæk kroppen til
Bær lyst, tætvævet tøj, der dækker arme og ben – især i de tidlige morgentimer og ved skumring, hvor Aedes-myggen er mest aktiv.
- Sov ‘myggesikkert’
Selvom Aedes-myg er dagaktive, kan det være en fordel at sove under imprægneret myggenet – især hvis du sover i åbne eller uisolerede rum uden aircondition.
- Undgå myggeophobninger
Myggene lægger æg i små vandansamlinger. Undgå derfor at have vand stående i beholdere, krukker, dåser eller lignende omkring opholdssteder.
- Vær opmærksom i risikoperioder
Myggene formerer sig hurtigst i regntiden og ved høj luftfugtighed. I disse perioder er risikoen for smitte højere – og behovet for konsekvent beskyttelse endnu vigtigere.
Effektiv myggebeskyttelse kan kombineres med vaccination, hvis du rejser til områder med kendt risiko. Det giver den bedste samlede beskyttelse.
Få din denguefeber-vaccine hos os
Planlægger du rejse til et område med risiko for denguefeber? Så kan du blive vaccineret mod denguefeber trygt og nemt hos os. Vi tilbyder vaccination, som forebygger mod denguefeber og anbefales til både voksne og børn fra 6 år.
Hos personer, der tidligere har haft denguefeber (seropositive), beskytter vaccinen mod alle fire typer af denguefeber. Hos personer, der ikke tidligere har haft denguefeber, beskytter vaccinen mod denguefeber type 1-2, men ikke nødvendigvis mod denguefeber type 3-4. Der er en teoretisk risiko for at vaccination af seronegative, kan øge risikoen for svær denguefeber ved smitte med denguefeber type 3-4. Det er imidlertid ikke set og der er globalt givet over 15 millioner doser.
Hos os bliver du mødt af sundhedsfagligt personale, som kan rådgive dig om, hvorvidt vaccinen er relevant i dit tilfælde. Vi tager udgangspunkt i din destination, rejsetid og eventuelle tidligere smitte med denguefeber.
Sådan foregår det
- Du booker tid online
- Vi vurderer din rejse og helbredssituation
- Vaccinationen gives som to doser med tre måneders mellemrum, men man kan give én dosis mindst 14 dage før afrejse.
- Du er dækket gennem hele opholdet i risikoområdet
Sådan gør du!
1.
Find en klinik
i nærheden af dig.
2.
Vælg en behandlingstype,
og book derefter en tid.
3.
Mød op i klinikken,
så tager vi os af resten.
Ofte stillede spørgsmål
Her kan du finde svar på de mest stillede spørgsmål.
Kan du ikke finde svar på dit spørgsmål?
