Gul feber vaccination

Gul feber er en virusinfektion, der er udbredt i tropiske områder i Afrika og Sydamerika. Gul feber virus overføres til mennesker af myg. Gul feber er en alvorlig sygdom med en dødelighed på omkring 20 %. Der findes ingen behandling.

Tilskud

Sygeforsikring 'danmark' giver mellem 50%-75% i tilskud.
Læs mere her

Læs mere om vores priser her.

Gul feber certifikat

Gul feber vaccination og dokumentation kan være påkrævet ved indrejse i visse lande. Derfor udleverer vi altid dokumentation i form af et internationalt rejsevaccinationskort i forbindelse med vaccinationen. Ved behov kan vi udstede et undtagelsesbevis.

Læs mere om din dokumentation for gul feber i nedenstående dropdown “Certifikat”. Når du booker din tid rådgiver vores sundhedsfaglige personale dig og sikrer, at du får den rigtige løsning til din rejse:

Mange lande kræver dokumentation for gul feber-vaccination ved indrejse, også selvom sygdommen ikke findes i landet. Hos Danske Lægers Vaccinationsservice (DLVS) kan du blive vaccineret mod gul feber og få det officielle internationale vaccinationscertifikat, som er anerkendt verden over.

Sådan får du dit gul feber-certifikat

Når du bliver vaccineret hos os, udsteder vi det internationale vaccinationskort, også kendt som det gule hæfte. Certifikatet er et krav ved indrejse i en række lande og skal fremvises ved grænsekontrol.

Det betyder i praksis:

  • Du får det gule vaccinationskort udleveret ved vaccinationen
  • Kortet stemples og underskrives af en autoriseret læge eller klinik
  • Vaccinens gyldighed er livslang

Vaccinationen registreres desuden i Det Danske Vaccinationsregister (DDV).

Vigtigt: Det gule hæfte er det eneste fysiske dokument, som normalt accepteres ved grænseovergange, også selvom oplysningerne findes digitalt.

Mellemlandinger kan udløse krav om gul feber-vaccination

Mellemlandinger er en ofte overset del af reglerne for gul feber-vaccination. Selvom din slutdestination ikke kræver vaccination, kan en mellemlanding i et land med gul feber-risiko betyde, at du skal kunne fremvise et gyldigt certifikat ved ankomst.

Manglende dokumentation kan føre til:

  • Afvisning ved indrejse
  • Karantæne

Derfor anbefaler vi, at hele din rejserute vurderes samlet.

Få professionel rådgivning før din rejse
Reglerne for gul feber-vaccination kan være komplekse og ændre sig. Hos Danske Lægers Vaccinationsservice hjælper vi dig med at vurdere din rejse, sikre korrekt dokumentation og undgå problemer ved indrejse. Book tid til gul feber-vaccination i god tid, gerne mere end 10 dage før afrejse. Når du ankommer på klinikken, vejleder vores sundhedsfaglige personale dig og hjælper med at finde den bedste løsning, tilpasset netop din rejse.

Rejsende til lande, hvor der forekommer gul feber skal vaccineres, samt personer, som håndterer potentielt smittefarligt materiale (f.eks. laboratoriepersonale).

Se hvilke lande der anbefaler vaccination mod gul feber her.

Vaccination består af en injektion. Den skal gives senest 10 dage før indrejse i et land med gul feber og beskytter hele livet. Imidlertid er der nogle lande, der kræver, at man er blevet vaccineret inden for de sidste 10 år. Har man derfor fået en gul feber vaccine for mere end 10 år siden, er det en god idé at kontrollere om der er specifikke krav til gul feber vaccination i det eller de lande man påtænker at besøge.

I tilfælde af akut sygdom ledsaget af feber bør vaccinationen udskydes. Personer, som har haft alvorlige bivirkninger ved tidligere vaccination med vaccinen.

Personer med alvorlig allergi over for et eller flere af indholdsstofferne, f.eks. æg. Vaccination med levende svækket vaccine bør ikke anvendes til personer med nedsat immunforsvar (enten medfødt, pga. sygdom eller immunsvækkende behandling). Børn under 9 måneder.

I tvivlstilfælde henvises til egen læge.

Der henvises til egen læge.

Livslang

Rødme, hævelse og ømhed på injektionsstedet, hovedpine, utilpashed og feber. I yderst sjældne tilfælde kan alvorlige bivirkninger indtræffe. For yderligere informationer henvises til lægen.

Hvad er gul feber?

Gul feber er en virussygdom, der opstår ved infektion med gul feber virus, der tilhører gruppen af flavivirus.

Den alvorlige virusinfektion, der typisk bliver overført af Aedes-myggen, lever i tropiske områder såsom det sydamerikanske land Bolivia og i Afrika. Aedes-myggen stikker som regel ved daggry og solnedgang.

Trods en effektiv vaccine, opstår gul feber stadig i pludselige epidemier. Her kan dødeligheden nå helt op til 50 procent. Symptomerne er pinefulde, og der er ingen behandling mod sygdommen.

Derfor anbefaler vi, at du får gul feber vaccinen, hvis du skal rejse til et land med hyppige tilfælde af gul feber. Alt, du skal gøre, er at book en tid online på en af vores klinikker nær dig.

 

Sådan bliver du smittet med gul feber

Gul feber bliver, som nævnt ovenfor, overført via Aedes-myggen. Myggen fungerer derfor som smittebærer. De bærer og spreder gul feber fra andre mennesker, der er smittet med sygdommen. Det kan ligeledes være fra aber, der bor i skovområder.

Spredningen af den gule feber foregår således ved, at en myg suger blod fra en smittet abe eller menneske, hvorefter myggen får en varig infektion. Virussen opstår derefter i myggens spytkirtler. Når myggen stikker et andet menneske, bliver sygdommen overført, og de er derefter smittet med den gule feber.

Aedes-myggen holder også til i beboet byområde, så gul feber kan nemt sprede og udvikle sig til epidemier blandt menneskene i de beboede områder.

 

Hvad er symptomerne på gul feber?

Fra du er smittet, til du udviser symptomer på gul feber, går der mellem tre til 16 dage, mens dødeligheden er på mellem fem til 40 procent. Du kan også være heldig, at sygdommen ikke udvikler sig alvorligt. I den forbindelse vil du opleve influenzalignende symptomer.

Men bliver du ramt af den alvorlige form for gul feber, får du symptomer såsom:

  • Høj feber
  • Slem hovedpine
  • Muskelsmerter
  • Dårlig mave
  • Væsketab
  • Kvalme og opkast

Sygdommen kan også udvikle sig med dødelig udgang og medføre nyre- og leversvigt samt blødninger fra blandt andet dine slimhinder.

 

Forebyg gul feber med vaccine

Den bedste måde at forebygge gul feber på, er ved at blive vaccineret inden afrejse til lande med tilfælde af gul feber. Du kan også forsøge at forebygge sygdommen ved at beskytte dig mod myggestik.

Det gør du blandt andet ved at benytte myggemidler og myggenet eller tage tøj på, der forhindrer stik. Dog anbefaler vi, at du får gul feber vaccinen, som er effektiv og giver livslang beskyttelse.

Hvis du skal til Afrika eller Sydamerika, kan du med fordel se, hvilke andre vacciner vi anbefaler udover gul feber vaccinen. Du skal blot vælge din næste destination, og så kommer der en liste frem.