Vacciner

Hepatitis A+B vaccine

Pris pr. Dose: kr. 795,-

Denne vaccine kræver flere doser. Læs mere under vaccinedosis

Bemærk at Sygeforsikring ‘danmark’ giver mellem 50%-75% i tilskud. Læs mere her

Vaccine mod smitsom leverbetændelse (type A og B).

Hepatitis A+B vaccinerne Ambirix og Twinrix er identiske vacciner, men anvendes henholdsvis til vaccination af børn (Ambirix) og voksne (Twinrix) om end med forskelligt program (to vaccinationer til børn og tre vaccinationer til voksne). Vaccinerne er som nævnt identiske og kan derfor substituere hinanden.

Vaccinen indeholder oprenset, inaktiveret hepatitis A virus samt oprenset overfladeantigen fra hepatitis B virus.

Vaccination kan gives fra 1-års-alderen til personer, der er i risiko for smitte med hepatitis A og hepatitis B virus. Begge infektioner er udbredt i store dele af verden, men forekommer mindre hyppigt i Nordeuropa og Nordamerika. Personer, der i længere tid skal opholde sig i den tredje verden bør vaccineres.

Patienter med kronisk hepatitis C infektion bør vaccineres.

Der gives en grundvaccination bestående af flere doser med forskellige mulige intervaller. Efter gennemført vaccinationsprogram opnås langvarig dækning, 40 år mod hepatitis A og livslang mod Hepatitis B.

 

Vaccinationsprogram

Det normale vaccinationsprogram består af tre doser heraf to doser før afrejse.

1. dosis = dag 0

2. dosis gives mindst 28 dage efter første dosis

3. dosis gives mindst 5 måneder efter anden dosis

 

Hurtigt program

Der kan skæres ca. 1 uge af vaccinationsforløbet før afrejse ved at anvende et hurtigere program bestående af i alt fire doser, heraf tre inden afrejse.

1. dosis = dag 0

2. dosis gives 7 dage efter første dosis

3. dosis gives 14 dage efter anden dosis

4. dosis gives fra 1-2 år efter 3 dosis.

I tilfælde af akut sygdom ledsaget af feber bør vaccinationen udskydes.

Personer, som har haft alvorlige bivirkninger ved tidligere vaccination med vaccinen

Personer med alvorlig allergi over for et eller flere af indholdsstofferne

I tvivlstilfælde henvises til egen læge.

Den gravide bør om muligt beskyttes på samme niveau og indikation som andre rejsende.

I amme perioden bør vaccinen kun anvendes på tvingende indikation.

Hep A 40 år/Hep B livslang

Rødme, hævelse og ømhed på injektionsstedet, hovedpine, utilpashed og feber.

For yderligere detaljer henvises til produktresuméet.

kr. 795,-

Slip for slem leverbetændelse med vaccine
Leverbetændelse er en smitsom sygdom, der er forårsaget af en virus, som angriber leveren og kan være rigtig smertefuld. Derfor anbefaler vi, du bliver vaccineret mod leverbetændelse, hvis du er i risiko for at blive smittet, eller er patient med kronisk hepatitis C infektion.

Bliv vaccineret mod leverbetændelse hos Danske Lægers Vaccinations Service, og undgå en slem og potentiel kronisk leverbetændelse. Vi har klinikker i hele Danmark, og består af flere dygtige læger og sygeplejersker, der har vaccineret et utal af danskere siden 1998.

Hvad er leverbetændelse?
Ved smitte med leverbetændelse opstår der betændelse i leveren. Du kan både have sygdommen i en akut eller kronisk form. Du kan blive diagnosticeret med kronisk leverbetændelse – også kaldet hepatitis C, når sygdommen har varet i over seks måneder. Der eksisterer flere former for hepatitis, men de mest kendte former er:

  • Hepatitis A
  • Hepatitis B
  • Hepatitis C

Hepatitis A er den mindst farlige af de tre varianter. Ved smitte med hepatitis B bliver de fleste raske, men en ud af 10 udvikler kronisk leverbetændelse. Der er størst chance for at udvikle kronisk leverbetændelse, hvis du er smittet med hepatitis C. Her får halvdelen af de smittede kronisk leverbetændelse.

Hvad er symptomerne på leverbetændelse?
Symptomerne på leverbetændelse afhænger af, hvilken form for leverbetændelse du bliver smittet med. Ved akut leverbetændelse er det ikke sikkert, du får symptomer, men du kan risikere følgende symptomer:

  • Træthed
  • Kvalme
  • Opkast
  • Mangel på appetit
  • Gulfarvede hud og øjne
  • Mørk afføring og lys urin

Symptomerne på kronisk leverbetændelse er anderledes. Her får de fleste ikke alvorlige symptomer, før de udvikler skrumpelever eller i værste fald leverkræft, som er alvorlige tilstande. Her kan også opleve følgende symptomer:

  • Vedvarende træthed
  • Vægttab
  • Muskelssvækkelse
  • Blødning fra hud og slimhinder
  • Blodig opkast
  • Mavesmerter

Sådan forebygger du leverbetændelse
Den bedste måde at forebygge leverbetændelse på er med en vaccine. Hos Danske Lægers Vaccinations Service kan du blive vaccineret mod leverbetændelse med hepatitis A og B vaccinen. Hepatitis A har en beskyttelsestid på cirka 40 år, mens hepatitis B er livslang.

Der er ikke nogen vaccine mod hepatitis C, men der er udviklet effektive behandlinger mod sygdommen. Her tager en behandling mellem 12 til 24 uger, hvor 90 procent bliver kureret.

Hvem bør blive vaccineret mod leverbetændelse?
Du kan blive vaccineret mod leverbetændelse fra, du er fyldt et år. Vi anbefaler vaccinen til folk, der er i risiko for at blive smittet med hepatitis A og B virus. Begge former for leverbetændelse er udbredt i store dele af verden, så er du i tvivl om, om vi anbefaler den til din rejsedestination, kan du blive klogere på det under anbefalinger.

Bestil tid til vaccine mod leverbetændelse online
Skal du ud at rejse til et land med hyppige forekomster af leverbetændelse? Så bestil tid til din hepatitis A og B-vaccine senest seks uger før afrejse. Du kan nemt bestille tid online hos din nærmeste klinik. Når du er blevet vaccineret, kan du roligt nyde din rejse uden fare for smertefuld leverbetændelse.

 

Skrevet af rejsemedicinsk ekspert Dr. Carsten Schade Larsen
Redigeret d. 30-11-2023
Næste redigering d. 26-10-2024

Du kan også kontakte os på telefon 77 99 77 99 eller e-mail vaccination@dlvs.dk