Vacciner

De viste vaccinepriser er pr. dose/injektion. Bemærk venligst, at antallet af doser varierer fra vaccine til vaccine og fremgår af skemaet nedenfor.

 

Konsultation og vaccination:

Som et led i vaccinationen gennemføres en konsultation, hvor rejsemål og -aktiviteter samt vaccinationshistorik gennemgås for at etablere behovet for vaccination. Vaccinationen gennemføres i umiddelbar forlængelse af konsultationen. Danske Lægers Vaccinations Service er lagerførende på samtlige klinikker i landet, så de mest anvendte vacciner er allerede på klinikken.

 

Konsultation og vaccination gennemføres således ved en og samme tidsbestilling/booking. Det er muligt at bestille tid til flere på personer på én gang – man skal blot vælge antal af voksne og børn i forbindelse med bookingen, uanset om det sker online her på siden eller via telefon.

 

Bemærk, at nogle vaccinationsprogrammer medfører flere doser/injektioner med typisk 1-4 ugers mellemrum inden afrejse. Andre vaccinationsprogrammer kræver revaccination efter flere måneder for at opnå en langsigtet beskyttelse.

 

Læs mere herom under de enkelte vacciner, som er listet nedenfor.

 

Konsultationsgebyr:
Danske Lægers Vaccinations Service opkræver et konsultationsgebyr pr. person på kr. 148 for voksne og kr. 99 for børn og unge under 17 år.
Ved gennemført vaccination  i forbindelse med tider før kl. 17:00 på hverdage ydes der et nedslag på 50% i konsultationsgebyret.

 

Medlemmer af Sygeforsikringen “danmark” får refunderet 50% af udgifterne til vaccination. Danske Lægers Vaccinations Service indberetter elektronisk til “danmark”. Husk at oplyse om medlemskab af “danmark” inden regningen bliver udfærdiget.

 

Studerende tilbydes op til ét år efter endt uddannelse studierabat på 10% på alle vacciner ved fremvisning af studiekort. Alle rabataftaler og -ordninger skal oplyses inden betaling.

 

Priserne er senest justeret den 1. november 2017.  

 

Klik på vaccinens navn for at læse mere om de enkelte vacciner, herunder indhold, dosis og bivirkninger.


Vacciner der normalt er på lagerPris pr. doseAntalBeskyttelse
Central europæisk hjernebetændelse (TBE) kr. 470,- x3 5 år
Central europæisk hjernebetændelse (TBE) børn kr. 440,- x3 5 år
Difteri-Stivkrampe kr. 250,- x1 10 år
Gul feber kr. 420,- x1 Livslang
Hepatitis A+B kr. 670,- x3 Hep A 40 år/Hep B livslang
Hepatitis A+B (børn) kr. 520,- x3 Hep A 40 år/Hep B livslang
Hepatitis A+B (børn) - Ambirix kr. 670,- x2 Hep A 40 år/Hep B livslang
Hepatitis B kr. 480,- x3 Livslang
Hepatitis B (barn) kr. 390,- x3 Livslang
Hundegalskab (Rabies) kr. 820,- x3 Livslang
Influenza (fra 1. oktober) kr. 175,- x1 1 år
Japansk Hjernebetændelse kr. 1.180,- x2-3 1 år, 10 år ved revaccination
Kolera (Ligger i pakker af 2 stk.) kr. 305,- (x 2 = kr. 610,-) x2 2 år
Malariakonsultation inkl. recept kr. 110,- -
Malariakonsultation inkl. recept (pr. telefon, bestil opkald via e-mail) kr. 110,- -
Meningitis kr. 740,- x1 5 år
Polio (boost) kr. 320,- x1 Livslang
Tyfus kr. 405,- x1 3 år
Tyfus - oral vaccine (ligger i pakker med 3 kapsler) kr. 130,- ( x 3 = kr. 390,-) x3 1 år

Vacciner der ikke er på lager på alle klinikker

Af nedenstående skema fremgår det hvilke vacciner vi ikke p.t. har på lager. Det kan enten skyldes at vi ikke er lagerførende eller at vaccinerne er i restordre.

 

Vacciner som vi ikke er lagerførende på (bestillings vacciner) skal bestilles to uger før vaccination for at vi kan sikre at vaccinerne er tilstede på det aftalte vaccinationstidspunkt. Man bestiller vaccinen ved at skrive det i kommentarfeltet når tidsbestillingen gennemføres.

 

Desuden tilbydes BCG vaccination kun på følgende klinikker: København (Hovedbanegården) , Søborg, Odense, Ålborg og Århus (kun på klinikken i Morten Børups Gade). Disse klinikker har normalt BCG vaccinen på lager.

 

Vacciner som er i restordre kan ikke bestilles, her på siden vil man kunne se når vaccinen igen er på lager.

 

Vi gør opmærksom på, at hepatitis A vacciner desværre er i restordre i hele Europa. Skal man være beskyttet mod hepatitis A under sin rejse kan vi i stedet anbefale at man lader sig vaccinere med en kombineret Hepatitis A og B vaccine, som vi endnu har på lager.

 

Vacciner der ikke er på lagerPris pr. doseAntalBeskyttelse
Difteri-stivkrampe-kighoste kr. 450,- x1 10 år
Gammaglobulin 5 ml. (skal bestilles) kr. 790,- x1 3 måneder
Hepatitis A - barnedosis (i restordre) kr. 470,- x2 40 år
Hepatitis A (i restordre) kr. 580,- x2 40 år
HPV - Gardasil 9 (skal bestilles) kr. 1.900,- x2-3 Ukendt, men adskillige år
HPV vaccine (skal bestilles) kr. 1.350,- x3 Mindst 8 år
MFR (mæslinger, fåresyge og røde hunde ) kr. 660,- x1-2 Livslang
Pneumokok/Lungebetændelse (er i restordre / skal bestilles) kr. 420,- x1 5 år
Tuberkulose (BCG - special import Japan) > 2 år (kun udvalgte klinikker) kr. 395,- x1 Livslang - hvis den slår an
Tuberkulose (BCG) > 2 år (kun udvalgte klinikker) (er i restordre) kr. 310,- x1 Livslang - hvis den slår an
Zostavax - vaccine mod Helvedesild (skal bestilles) kr. 1.495 x1 Ukendt