Vacciner

Livmoderhalskræft og kønsvorter

Hvert år udvikler ca. 400 kvinder i Danmark livmoderhalskræft, heraf dør ca. 115. Forskning har vist, at papillomavirus (HPV) hos nogen forårsager livmoderhalskræft. Papillomavirus kan også forårsage kønsvorter og abnorm cellevækst. Der findes over 100 typer papillomavirus. HPV type 16 og 18 er årsagen til omkring 70 % af alle tilfælde af livmoderhalskræft. HPV type 6 og 11 er årsagen til omkring 90 % af alle kønsvorter, som også kaldes kondylomer.

Kønsvorter er ikke ensbetydende med at man har eller får livmoderhalskræft. Forskerne regner med, at ca. 80 % af alle seksuelt aktive kvinder på et eller andet tidspunkt i deres liv bliver smittet med HPV. HPV er fundet i over 99 pct. af alle vævsprøver fra kvinder med livmoderhalskræft.

Ja. HPV-vaccinen kan ligesom andre vacciner og lægemidler have bivirkninger. Det er ret almindeligt at få lidt ømhed, rødme og hævelse dér, hvor man bliver stukket. Nogle kan få lidt feber. I sjældne tilfælde ses overfølsomhedsreaktioner (allergi) med åndedrætsproblemer, nældefeber eller udslet.*

Allergiske reaktioner opstår oftest hurtigt efter vaccinationen. Alvorlige allergiske reaktioner, der er ekstremt sjældne, opstår i umiddelbar tilknytning til vaccinationen, dvs. når man er inde hos lægen. Lægen er trænet i at behandle disse tilfælde.*

For at lægen eller sygeplejersken kan være helt sikker på, at man ikke bliver dårlig efter vaccinationen. Specielt i udlandet har man set piger, der får kvalme, bliver utilpasse og besvimer som en psykisk reaktion på det at blive vaccineret. Det er ikke farligt i sig selv, men kan blive det, hvis man falder om og slår hovedet eller er uopmærksom i trafikken.

Ved enhver vaccination kan der ses alvorlige allergiske reaktioner. Derfor skal man så vidt muligt blive 15 minutter efter vaccination.*

Vaccinen har rutinemæssigt været brugt i USA og mange andre lande i over fem år, og været tilgængelig i Danmark siden 1996. Vaccinen regnes for meget sikker, men man kan ikke helt udelukke, at der viser sig meget sjældne, men alvorlige bivirkninger. Derfor overvåges bivirkningerne nøje i et internationalt samarbejde. Læger blev ved indførelsen af vaccinen opfordret til at anmelde alle tegn og symptomer, som kunne tænkes at være bivirkninger ved vaccinen – og privatpersoner kan også anmelde bivirkninger.*

I store studier og befolkningsundersøgelser er der ikke fundet sammenhæng mellem HPV-vaccinationen og en række alvorlige sygdomme og dødsfald.*

Hvis du vil indberette en bivirkning, skal det gøres gennem Lægemiddelstyrelsen på www.meldenbivirkning.dk.

Vaccinen kan anvendes til at forebygge forstadier til kræft og cancerformer, der rammer cervix (livmoderhalsen), vulva (skedeåbningen), vagina (skeden) og anus (endetarmsåbningen) forårsaget af visse HPV-typer samt kondylomer (kønsvorter). Se produktresumé for yderligere detaljer.

Vaccinen kan anvendes fra 9 års alderen til begge køn.

Vaccinen kan anvendes forebyggende, og har ingen effekt på infektion eller sygdom, der allerede er tilstede.

Kræftens Bekæmpelse anbefaler at alle op til 26 år lader sig vaccinere mod HPV.
  • Er man allergisk overfor det aktive stof eller et af indholdstofferne i vaccinen bør man ikke vaccineres.
  • Vaccinationen skal udskydes, hvis man har høj feber. Let feber eller forkølelse betyder ikke, at vaccinationen skal udskydes.
  • Hvis man viser tegn på en allergisk reaktion efter dosering med HPV-vaccination, må man ikke få yderligere doser.
  • Lider man af blødningsforstyrrelser (en sygdom der gør, at man bløder mere end normalt) eller svært svækket immunsystem, skal man gøre opmærksom på dette inden vaccination.

I tvivlstilfælde henvises til egen læge.

  • Er man allergisk overfor det aktive stof eller et af indholdstofferne i vaccinen bør man ikke vaccineres.
  • Vaccinationen skal udskydes, hvis man har høj feber. Let feber eller forkølelse betyder ikke, at vaccinationen skal udskydes.
  • Hvis man viser tegn på en allergisk reaktion efter dosering med HPV-vaccination, må man ikke få yderligere doser.
  • Lider man af blødningsforstyrrelser (en sygdom der gør, at man bløder mere end normalt) eller svært svækket immunsystem, skal man gøre opmærksom på dette inden vaccination.

I tvivlstilfælde henvises til egen læge.

Vejledning fra Statens Serum Institut

Fra 9 år og til og med 14 år gives en grundvaccination bestående af 2 doser. Minimumsinterval mellem doserne er 5 mdr. og vaccinationsserien skal være afsluttet inden for 13 måneder. Hvis dette interval overskrides, skal en tredje dosis gives.

Fra 15 år gives en grundvaccination bestående af 3 doser, der så vidt muligt skal gives inden for ét år.

Eventuelt behov for en revaccination er ikke blevet fastlagt.

For yderligere detaljer henvises til produktresuméet.

Ved graviditet anbefales det, at vaccinationen med Gardasil® udsættes til graviditeten er afsluttet.

Hvordan gives vaccinen?

Såfremt du bliver vaccineret hos Danske Lægers Vaccinations Service, udføres vaccinationen af en sygeplejerske eller læge. Vaccinen gives som en injektion gennem huden i musklen i skulderen.

Mange tilfælde af livmoderhalskræft kan forebygges ved at vaccinere mod HPV. Vaccinen forebygger infektion med HPV type 16 og 18, som forårsager 70 % af alle tilfælde af livmoderhalskræft. Man håber således at kunne forebygge 280 tilfælde af livmoderhalskræft om året.

Derudover forebygger vaccinen infektion med HPV type 6, 11, 31, 33, 45, 52 og 58. Eftersom vaccination ikke er 100 % effektiv, er vaccination ikke en erstatning for rutinemæssig livmoderhalskræft screening.

Forskerne ved endnu ikke, hvor længe vaccinen holder, og om det eventuelt er nødvendigt at gentage vaccinationen på et senere tidspunkt.

Ønsker man yderligere oplysninger om HPV eller kræft i livmoderhalsen, kan man læse mere i Kræftens Bekæmpelses folder “Vinderunderlivet” eller på nedenstående hjemmesider som indeholder mange oplysninger om denne sygdom:

*) kilde: Sundhedsstyrelsen

Screening senere i livet

Vaccination er ikke en erstatning for rutinemæssig screening for livmoderhalskræft. Alle kvinder bør følge anvisninger vedrørende screening for livmoderhalskræft via egen læge.

Nedenstående er taget fra kræftens bekæmpelses hjemmesiden om screening mod livmoderhalskræft:

Siden 1960’erne har vi i Danmark undersøgt kvinder for forstadier til livmoderhalskræft. Formålet er at finde og behandle forstadier til livmoderhalskræft, så sygdommen ikke får lov til at udvikle sig.

Ordet screening er engelsk og betyder at sigte eller sortere. Når man screener for sygdomme, undersøger man befolkningen – eller grupper af befolkningen – for tegn på en bestemt sygdom eller forstadier til sygdom.

Alle danske kvinder mellem 23 og 65 år tilbydes hvert tredje/femte år at få taget en celleprøve fra livmoderhalsen. Undersøgelsen foregår hos den praktiserende læge, som tager en celleprøve fra livmoderhalsen i forbindelse med en gynækologisk undersøgelse. Celleprøven bliver sendt til et sygehus, hvor den bliver undersøgt for celleforandringer i mikroskop. Celleforandringer kan være forstadier til livmoderhalskræft, men forstadier er ikke kræft.

I dag får kun halvt så mange kvinder livmoderhalskræft, som før screeningsprogrammerne begyndte, og antallet af kvinder, der dør af sygdommen, er halveret i løbet af de seneste 50 år. Med den nye vaccine og regelmæssig screening kan vi næsten udrydde livmoderhalskræft helt.

Ca. hver fjerde kvinde benytter sig af forskellige grunde ikke af tilbuddet om at blive undersøgt for celleforandringer. Hvert år viser den beslutning sig at være fatal for nogle kvinder. Undersøgelser viser, at to tredjedele af dem, der får livmoderhalskræft, ikke er blevet screenet regelmæssigt. Kvinder, der møder op til screening, mindsker deres risiko for at få livmoderhalskræft med mindst 80-90 procent.

En undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse viser, at en af hovedårsagerne til ikke-deltagelse i screening for livmoderhalskræft er manglende viden om sygdommen. Mange kvinder føler sig for unge til overhovedet at bekymre sig om sygdommen. Derfor har de svært ved at se, at screening er personlig relevant for dem. Men det er i høj grad relevant for yngre kvinder: Halvdelen af de kvinder, der får konstateret livmoderhalskræft, er under 45 år.

Takket være screeningsprogrammerne er antallet af livmoderhalskræfttilfælde halveret siden 1960’erne, hvor screeningerne startede. Ved screeningen bliver man undersøgt for celleforandringer, som kan være forstadier til livmoderhalskræft. Forstadier er ikke kræft. Ved at deltage i screening kan man derfor mindske sin risiko for at få sygdommen.

Kvinder, der møder op til screening, mindsker deres risiko for at få livmoderhalskræft med mindst 80-90 procent.

Selv om man er blevet vaccineret, er det stadig vigtigt at deltage i screening for livmoderhalskræft. Vaccinationen beskytter nemlig ikke mod alle typer HPV, som kan give livmoderhalskræft.

Historik

Med virkning fra 1. januar 2009 blev HPV-vaccination tilføjet i børnevaccinationsprogrammet, men kun for piger. Derfor tilbydes alle 12-årige i dag vaccinen gratis som et led i det generelle børnevaccinationsprogram. Som andre vaccinationer under børnevaccinationsprogrammet udføres HPV-vaccination af alment praktiserende læger (egen læge).

Fra 1. oktober 2008 indførte staten også et såkaldt catch-up program. Her blev alle piger født i årene 1993-95 tilbudt vaccinen gratis. Det første catch-up program udløb ved udgangen af 2010.

Fra 27. august 2012 indførte staten endnu et catch-up program, hvor alle piger/kvinder født i årene 1985-1992 får tilbudt vaccinen gratis. Dette catch-up program udløb ved udgangen af 2013.