Myggespray
Home » Myggebalsam
I mange dele af verden kan blot et enkelt stik af en myg have alvorlige konsekvenser. Myg kan nemlig overføre sygdomme som denguefeber, malaria, chikungunya og japansk hjernebetændelse. Risikoen for at blive smittet afhænger af, hvor i verden du befinder dig, og hvilke forhold der er i det område, du opholder dig i.
I tropiske og subtropiske egne er smittebærende myg udbredte og aktive store dele af året. Men også i Europa har vi de seneste år set en stigning i myggebårne sygdomme, blandt andet i lande som Italien, Spanien og Grækenland. Derfor er forebyggelse vigtig – både på storbyferier og rundrejser i naturen.
Du kan beskytte dig mod infektionssygdomme, der overføres af myg, flåter eller sandfluer ved at anvende beskyttende beklædning, myggebalsam, imprægneret myggenet samt spraying med insekticid middel inden døre, specielt i det rum hvor du sover.
Tilskud
Sygeforsikring 'danmark' giver mellem 50%-75% i tilskud til vaccination.
Læs mere her
Hvad er myggespray og hvordan virker det ?
Myggespray er et kemisk afskrækkende middel, der påføres huden for at holde stikmyg og andre insekter væk. Det virker ved at forstyrre myggenes sanser, så de har svært ved at registrere menneskers kropslugt og den kuldioxid, vi udånder. Derfor lander de sjældnere på huden.
De mest effektive produkter indeholder aktive stoffer som DEET (N,N-Diethyl-3-methylbenzamid), icaridin (også kendt som picaridin) eller citriodiol (PMD, et plantebaseret stof fra citron-eukalyptus). Disse stoffer har alle dokumenteret effekt mod stikmyg og anvendes bredt i rejsemedicinske anbefalinger verden over.
Produkter med en koncentration på mindst 20 % aktivt stof betragtes som ligeværdige og giver typisk beskyttelse i mindst fire timer. Ved badning eller kraftig sved kan det dog være nødvendigt at genpåføre oftere.
Ved ophold i områder med risiko for malaria, anbefales det internationalt at vælge produkter med DEET, da det vurderes at give den mest pålidelige beskyttelse.
Andre stoffer, som for eksempel IR3535 (3-ethylaminopropionat), beskytter i mindre grad mod malariamyg og frarådes derfor i malariaområder. Det samme gælder PMD (p-menthane 3,8-diol), udvundet af lemon eucalyptus, som svarer til ca. 15 % DEET i effekt. Midler baseret på citronellaolie har kun kort virkning og anbefales heller ikke.
DEET og anbefalinger fra myndigheder
DEET har været anvendt som myggestikbeskyttelse i over 50 år og bruges årligt af ca. 200 millioner personer.
I Danmark står der på produkter med DEET, at de kun må bruges af personer over 13 år. Myndigheder i andre lande vurderer dog, at det er vigtigt at forebygge sygdomme, som myg kan overføre, også hos børn. Derfor anbefaler de følgende:
Den amerikanske miljømyndighed (EPA) har ingen alders- eller styrkebegrænsninger.
Den amerikanske børnelægeforening (AAP) anbefaler DEET i styrker på 10–30 % fra 2 måneders alder.
De britiske sundhedsmyndigheder (UKHSA og NaTHNaC) anbefaler DEET op til 50 % fra 2 måneders alderen.
Vi anbefaler derfor at det kan bruges fra 2 månedersalderen og at følgende anbefalinger overholdes:
- Bør altid påføres af en voksen
- Vi fraråder brug på børns håndflader og ansigt
- Vask huden, når myg ikke længere er en risiko.
Du kan købe myggespray i alle vores klinikker. Find vores klinikker her.
Hvem bør bruge myggespray – og hvornår?
Alle, der opholder sig i områder der er plaget af myg, kan have gavn af at bruge myggespray. Det gælder både ved rejser til tropiske lande og i dele af Sydeuropa, hvor myggene er aktive i sommerhalvåret. Bemærk det må ikke benyttes til børn under 2 måneder.
Supplerende myggebeskyttelse – hvad kan du ellers gøre?
Myggebalsam er en vigtig del af beskyttelsen, men ikke nok i sig selv – især i områder med høj smitterisiko.
Du kan supplere med:
- Myggenet: Bruges over seng eller krybbe. Vælg gerne et, der er imprægneret med insektmiddel.
- Dækkende tøj: Lyst og løstsiddende tøj, der dækker arme og ben, mindsker eksponering.
- Myggeplastre og armbånd: Har begrænset dokumenteret effekt, men kan bruges som supplement.
- Aircondition og ventilatorer: Myg undgår kolde og bevægede luftmiljøer.
- Undgå stillestående vand: Fjern vand i for eksempel urtepotter og spande – det er her myg lægger æg.
En kombination af flere metoder giver den bedste beskyttelse. Myg er aktive på forskellige tidspunkter af døgnet, så det handler om at tænke beskyttelse hele dagen.
Book tid til vaccination hos os
Skal du ud at rejse til områder med myggebårne sygdomme som for eksempel denguefeber, malaria eller japansk hjernebetændelse? Så kan vaccination være en vigtig del af din forebyggelse. Hos os bliver du vaccineret af sundhedsfagligt personale, og vi vurderer altid, hvilke vacciner der er relevante for netop din destination og rejsetype.
Sådan gør du!
1.
Find en klinik
i nærheden af dig.
2.
Vælg en behandlingstype,
og book derefter en tid.
3.
Mød op i klinikken,
så tager vi os af resten.
Ofte stillede spørgsmål
Her finder du svar på de mest almindelige spørgsmål.
Hvis du ikke kan finde det, du søger, er du velkommen til at kigge på vores hjælpeside eller kontakte os gennem vores kontaktformular