Vi hjælper dig på vej med rejseråd om vaccinationer og forebyggelse af sygdomme. Her kan du læse alt om, hvordan du undgår sygdomme og infektioner på din backpackerrejse. Du får også nyttig information om destinationer, rejsevaccinationer og tip til, hvordan du passer på dig selv på turen.
Der er ikke noget som at rejse ud i det blå med alt, hvad du skal bruge i din rygsæk. Backpackerlivet kan give dig ultimativ frihed og fantastiske oplevelser – så længe du ikke bliver syg. Hvis din tur går til lande eller områder med smitsomme sygdomme, kræver det derfor lidt forberedelse.
Hvilke rejsevaccinationer skal jeg have?
Begynd forberedelserne i god tid hjemmefra. Find ud af, om du skal vaccineres inden turen og hvilke vaccinationer, du har brug for.
Hvis risikoen for sygdomssmitte i et land eller en region er stor, kan der være vacciner, du anbefales at få inden rejsen. Det vil altså sige vaccinationer, der er ”need to have” for dig, der rejser til de områder. Hepatitis A, Hepatitis B og Japansk Hjernebetændelse er eksempler på sygdomme, der er vidt udbredte i udviklingslande og tropiske og subtropiske egne – og altså mange backpackeres rejsemål.
Derudover kan du overveje ekstra vacciner, som kan være ”nice to have”. Her skal du vurdere, om disse vacciner er relevante for dig. Skal du opholde dig et sted, hvor du kan risikere at komme i kontakt med rabiessmittede dyr, kan du overveje at få en vaccine mod rabies . Eller skal du rejse i regioner, hvor en bestemt sygdom er meget udbredt, som for eksempel denguefeber i troperne? Så er det måske værd at blive vaccineret mod denguefeber .
I vores Trekkingguide kan du søge på de lande, du skal til og se en oversigt over rejsevaccinationerne.
Husk at få dine rejsevaccinationer i god tid
Vi vil altid gerne rådgive dig om rejsevaccinationer på dine destinationer – både de anbefalede og dem, du kan overveje. Book tid til en rejsekonsultation i en klinik nær dig mindst seks uger før din rejse. Så gennemgår vi sammen dine rejsemål og de vaccinationer, du kan og bør få inden rejsen. Til konsultationen vil du få de første doser i dit vaccinationsprogram.
Book en rejsekonsultation HER!
Få overblik over rejsevaccinerne fra land til land
På vores hjemmeside kan du læse om hvilke vacciner du har brug for fra land til land. Du finder hele overblikket i vores landeguide.
Skal du danne dig et hurtigt overblik over flere lande, er vores bedste tip til dig at bruge vores trekkingguide. Du søger på landene ét efter ét og får et skema med de rejsevaccinationer, du bliver anbefalet og dem, du kan overveje.
Søg på dine destinationer HER!
“Efter jeg selv oplevede at blive smittet med denquefeber, er jeg nu blevet vaccineret. Det giver mig en større tryghed når jeg rejser.”
Maja Grønholdt er digital nomade og rejser jorden rundt på 5 år.
Fem rejsetip: Sådan undgår du smitte på turen
Vores to første tip til dig er at undgå at blive bidt og lade være med at spise lort! Det lyder måske banalt, men den hyppigste sygdom, som rammer rejsende i tropiske lande, er rejsediarré efter forurenet mad eller drikkevarer. Hvert år er der også mange, der bliver bidt af myg med smitsomme sygdomme som malaria, denguefeber eller gul feber.
Heldigvis kan du komme langt med sund fornuft. Hvis du sætter dig ind i, hvordan smitten sker, kan du langt henad vejen undgå den. Hold dig fra mad eller drikkevarer, du har mistanke om, kan være forurenet. Lær, hvornår de smittebærende myg er aktive og beskyt dig selv mod myggestik. Sørg for, at du altid kan tage vare på dig selv, hvis du går i byen, og pas på i trafikken!
Kort fortalt er vores fem bedste rejsetip:
- Don’t get bit: Undgå at blive stukket af myg og blive bidt af hunde eller aber.
- Don’t eat shit: Undgå at drikke og spise forurenet vand eller fødevarer.
- Don’t get lit: Undgå at blive så påvirket af alkohol eller stoffer, at du ikke kan tage vare på dig selv.
- Don’t get hit: Pas på dig selv i trafikken.
- Don’t do it: Undlad at have ubeskyttet seksuel kontakt.
Du kan læse mere om rejsesygdomme og få tips til, hvordan du slipper for smitte i vores folder ”Sikker rejse – gode råd før, under og efter rejsen”.
Hold dig opdateret om dine destinationer
Som den velforberedte backpacker du er, følger du selvfølgelig med i de internationale medier og hos myndighederne om, hvad der sker i de lande, du rejser i – båd før og under rejsen. Husk også kontaktoplysninger til dit forsikringsselskab, så du kan få hjælp, hvis du er uheldig at blive ramt af et uheld eller af sygdom på din rejse.
Her har du et par nyttige links til myndighedernes retningslinjer:
Statens Serum Institut (SSI) poster de seneste nyheder om sygdom i verden og anbefalinger her >
Udenrigsministeriet giver nogle overordnede retningslinjer til dig, der skal ud at rejse her >
Top fem sygdomme og vacciner
Top fem sygdomme og vacciner
Det er ikke fordi, vi synes, at sygdomme skal på en hitliste. Det er fordi, det kan være relevant for dig at kende til de mest udbredte sygdomme på backpackerdestinationerne – og vaccinerne mod dem. Her har du nogle af de mest udbredte sygdomme og deres vacciner.
Hepatitis er en smertefuld leversygdom og virus, som findes i forskellige varianter. Hepatitis A er den mildeste variant, som smitter gennem drikkevand og mad, der er forurenet med afføring. Hepatitis B er en mere alvorlig variant, der smitter via blodoverførsel eller hvis du for eksempel deler tandbørste med en smittet. Begge varianter er udbredt i regioner i Afrika, Asien og Sydamarika.
Japansk hjernehindebetændelse er en alvorlig virussygdom, der rammer hjernen og kan give alt fra influenzalignende symptomer til hjerneskader. Japansk hjernehindebetændelse smitter via myg, der stikker om aftenen og natten og er udbredt i store dele af Asien, særligt Sydøstasien.
Tyfus er en febersygdom, du kan risikere at få gennem forurenet mad og drikke. Sygdommen giver slemme mavesmerter og feber, der kan vare i flere uger. Vaccinen mod tyfus anbefales, hvis du skal rejse i lande eller regioner under primitive forhold, hvor hygiejnen ikke er god.
Difteri-stivkrampe er en kombi-vaccination, som beskytter dig mod to sygdomme. Difteritis, som er en smertefuld luftvejsinfektion, forårsaget af en bakterie, der kan angribe centralnervesystemet og hjertet. Stivkrampe kan du risikere at få via bakterier i et sår. Difteri-stivkrampe er en vaccination, der bliver anbefalet til de fleste rejsemål.
Gul feber er en virussygdom, der bliver overført via myg, der typisk stikker ved solopgang og solnedgang. Gul feber er smertefuld og kan give dig høj feber. Den er udbredt i Afrika og Sydamerika.
Selvom flere af sygdommene er udbredte i bestemte lande, kan det svinge meget fra region til region, hvor stor risikoen er for at blive smittet. Udover de sygdomme, vi har nævnt her, kan der være lokale sygdomsudbrud eller risikofaktorer, som du skal tage højde for. Derfor kan flere sygdomme og vacciner komme på tale, som for eksempel meningitis, denguefeber, kolera, TBE eller rabies.
Lad os hjælpe dig med at blive klar til rejsen
Hvis du vælger at booke en rejsekonsultation hos os, vil vi gå dine rejsemål igennem og tale om de vaccinationer, du kan og bør få inden rejsen. Til konsultationen vil du få de første doser i dit vaccinationsprogram.
Book tid til en rejsekonsultation i en klinik nær dig mindst seks uger før din rejse.