Vores mobile vaccinationsklinik kommer til Hornbæk Havn – book tid og få TBE-vaccinen, en booster eller blot en snak med vores specialister.
Tag et smut forbi vores pop-up klinik og få styr på din TBE-vaccination (flåtbåren hjernebetændelse) – nemt, hurtigt og trygt. Vi står klar til både nye vaccinationer, boostere og personlig rådgivning.
Dato og tid:
torsdag den 26. juni 2025 kl. 10.00–17.00
📍 Hornbæk Havn, 3100 Hornbæk
Hvem kan komme?
– Dig, der vil ‘starte’ et TBE-vaccinationsforløb
– Dig, der mangler en ‘booster’
– Eller dig, der blot ønsker en ‘snak om dine behov’ og rejsevaccination generelt
Book tid og vær sikker på en dosis!
For at sikre dig en vaccine og undgå ventetid, skal du booke tid på forhånd:
*din tilmelding er ikke bindende.
Praktisk info:
– Book tid for at være sikker på at vi gemmer en dosis til dig
– Medbring dit gule sundhedskort
– Vaccinen gives til både voksne og børn fra 1 år
– Betaling via MobilePay eller betalingskort.
Hvorfor skal man have en TBE-vaccine?
TBE smitter via flåtbid og findes nu i flere danske naturområder – også i Nordsjælland. Vaccination er forebyggende.
Hvad er TBE – og hvordan beskytter du dig?
TBE (Tick-Borne Encephalitis) er en virus, der kan overføres til mennesker via flåtbid og forårsage hjernebetændelse. Sygdommen kan give alvorlige symptomer såsom høj feber, hovedpine, svimmelhed og i sjældne tilfælde langvarige neurologiske skader.
TBE-virus er påvist flere steder i Danmark, især i naturområder i Nordsjælland og på Bornholm. Risikoen for smitte er størst i månederne fra forår til sensommer, hvor flåterne er aktive.
Sådan beskytter du dig mod TBE:
– Bliv vaccineret – det er den mest effektive beskyttelse
– Brug myggespray og dækkende tøj i skov og højt græs
– Tjek kroppen for flåter efter ophold i naturen
– Fjern flåter hurtigt og korrekt med en flåtfjerner.