Helvedesild udslet på en persons krop

Helvedesild (Shingrix)

Skrevet af rejsemedicinsk ekspert Dr. Carsten Schade Larsen d. 13-06-2022

Da helvedesild har været omtalt meget i medierne kan du her få et hurtigt overblik over sygdommen og vaccinationsmulighed.

Helvedesild er et halvsidigt, smertefuldt udbrud med blærer, som skyldes skoldkoppevirus. En ud af fire, der har haft skoldkopper som barn, vil på et tidspunkt i livet få helvedesild. Risikoen for at få helvedesild stiger med alderen og de fleste tilfælde ses efter 50 årsalderen. Hver femte over 50 år vil få langvarige (> 3 måneder) nervesmerter, som er svære at behandle.

Helvedesild kan nemt forebygges ved vaccination. Hos ældre over 50 år giver vaccination med Shingrix over 90 procent beskyttelse mod helvedesild og udvikling af nervesmerter i mindst ni år. Flere lande i Europa har indført vaccination af ældre mod helvedesild i vaccinations program.

 

Læs mere om pris på Shingrix-vaccinen samt vaccinationsforløb her.

Du kan også kontakte os på telefon 77 99 77 99 eller e-mail vaccination@dlvs.dk