Danske Lægers Vaccinations Service søger deltagere til et vaccinestudie med en ny
vaccine mod lungebetændelse. – Tilmeld dig nu
Danske Lægers Vaccinations Service (DLVS) søger danskere i alderen 18-49 år, til et studie med en ny pneumokokvaccine, som ikke er vaccineret mod lungebetændelse siden børnevaccinationsprogrammet.
Formålet med vaccinestudiet er at undersøge immunresponset og bivirkninger på en ny pneumokokvaccine, vaccine mod lungebetændelse, sammenlignet med Pneumovax®. Pneumovax® er den vaccine, der anvendes til vaccination af ældre over 65 år mod lungebetændelse.
Sådan foregår det:
Hvis du ønsker at deltage, vil du efter lodtrækning blive vaccineret med enten den nye pneumokokvaccine eller Pneumovax®. Der vil før og 30 dage efter vaccination blive taget en blodprøve til måling af antistoffer mod pneumokokker. Du vil blive kontaktet telefonisk 7, 90 og 180 dage efter vaccination og udspurgt omkring bivirkninger. Desuden vil du blive bedt om at indmelde eventuelle bivirkninger elektronisk.
Deltagelse i studiet varer samlet 6 måneder.
Spørgsmål?
Hvis du har spørgsmål til vaccinestudiet, kan du skrive til vaccinestudie@dlvs.dk. Du er velkommen til at skrive dit telefonnummer i mailen, hvis du ønsker at blive ringet op.
Tilmeld dig her:
Hvis du er interesseret i at deltage i studiet, skal du skrive en mail til vaccinestudie@dlvs.dk
Når du har skrevet dig op, vil du modtage en mail med mere information om studiet og mulighed for at booke tid til samtale omkring studiet. Hvis du her bekræfter at du ønsker at deltage i vaccinestudiet, vil du samtidigt få taget en blodprøve og blive vaccineret.