Skrevet af rejsemedicinsk ekspert Dr. Carsten Schade Larsen d. 23-05-2022
Revideret d. 24-05-2022
Abekopper skyldes et virus der er i familie med koppevirus (variola virus) og det virus der blev anvendt i koppevaccinen (vaccinia virus). Abekopper forekommer normalt i Central- og Vestafrika og det første tilfælde hos et menneske blev beskrevet hos en 9-årig dreng i den Demokratiske Republik Congo i 1970. I løbet af de seneste årtier er antallet af humane tilfælde af abekopper i Central- og Vestafrika steget betydeligt. En af årsagerne er formentlig at man i 1980 ophørte med at vaccinere mod kopper efter at WHO havde erklæret sygdommen for udryddet. Historiske data viser at koppevaccination giver omkring 85 % beskyttelse mod abekopper. Abekopper er en zoonose og reservoiret formodes at være gnavere, som kan smitte aber og mennesker. Der findes to forskellige varianter af abekoppe virus en Centralafrikansk variant og en Vestafrikansk variant.
Man har tidligere set enkelte tilfælde af abekopper i Europa hos rejsende, der har været i Central- eller Vestafrika, specielt Nigeria, men der har kun været få tilfælde af smitte fra menneske-til-menneske i Europa.
Der er aktuelt et udbrud af abekopper i Europa og der er per 23. maj 2022 påvist 83 tilfælde. Det er første gang at der er set en smittekæde i Europa. Størstedelen af tilfældene er set hos unge mænd, som har sex med mænd (MSM), uden nylig rejse til Central- eller Vestafrika. Der er ikke rapporteret om dødelige tilfælde. Det første danske tilfælde med abekopper er set hos en mand, der er hjemvendt fra en rejse til Gran Canaria. Derfor er styrelsen for patientsikkerhed påbegyndt smitteopsporing af abekopper i Danmark.
Abekopper kan smitte fra dyr til mennesker og fra mennesker til mennesker. Smitte mellem mennesker sker ved tæt kontakt med personer typisk indenfor samme husstand. Smitte kan ske fra luftveje eller tæt kontakt med kropsvæsker enten direkte eller indirekte gennem sengetøj m.v. Personer uden symptomer smitter ikke og der er derfor gode muligheder for at forhindre smittespredning. Inkubationstiden, tid fra smitte til start på symptomer, er omkring 6-16 dage. Abekopper minder om rigtige kopper, men har et mildere forløb, og viser sig ved feber, muskelsmerter, hovedpine og hævede lymfeknuder efterfulgt af et udslæt med blærer efter 1-3 dage. De fleste bliver raske i løbet af 2-4 uger. Dødeligheden af abekopper er omkring 1-10 %, men den Vestafrikanske variant, som er den der er påvist i Europa, har det mildeste forløb og dødeligheden i Nigeria er ca. 3 %. Det Europæiske Lægemiddel Agentur (EMA) har tidligere i år godkendt et antiviralt middel (Tecovirimat), som reducerer dødeligheden af kopper og abekopper. Lægemidlet er ikke markedsført i Danmark.
Personer der tidligere er vaccineret mod kopper, har formentlig en vis beskyttelse mod abekopper. Der findes nyere koppevacciner, men de er ikke markedsført i Danmark. Imvanex, som produceres af Bavarian Nordic, er en levende svækket vaccine, der er godkendt i Europa til vaccination mod kopper. Samme vaccine er markedsført i USA under navnet Jynneos og er godkendt af FDA til vaccination mod både kopper og abekopper. I England har man tidligere anvendt Imvanex til vaccination af personer, der har været udsat for smitte med abekopper.
De danske sundhedsmyndigheder forventer ikke udbredt samfundssmitte og danskerne behøver ikke generelt at bekymre sig. Da det er første gang at der er større smittespredning uden for Afrika, følger man dog udbruddet nøje. Der er på nuværende tidspunkt ingen anbefalinger omkring vaccination mod abekopper. WHO anbefaler ikke restriktioner omkring rejser eller handel på baggrund af det aktuelle udbrud. Risikoen for smitte med abekopper ved rejser til Central- eller Vestafrika er lille, specielt hvis man undgår dyrekontakt og ikke bor lokalt, og der er ingen anbefalinger om vaccination.
DLVS har på nuværende tidspunkt ikke mulighed for at tilbyde vaccination mod abekopper.
