Vaccinationer til Sydafrika

Er dit rejsemål Sydafrika, på Afrikas sydligste spids, anbefales nedenstående vaccinationer. Hold musen over gruppenavnet for uddybende information om gruppen.

 

Sydafrika har et alsidigt naturmiljø, som rummer både bjerge, højslette og et lavt kystområde. Derudover huser landet mange forskellige kulturer og præsenteres derfor ofte som regnbuelandet.

 

Inden afrejse til Sydafrika anbefales det, at du som minimum vaccineres mod Hepatitis A og Difteri-Stivkrampe, samt at du konsulterer lægen angående malaria. Skal du opholde dig i landet i længere tid, bør du tilmed vaccineres mod Hepatitis B.

 

Er dit ophold længerevarende, eller er rejsen af særlig art med mulighed for intens smitteudsættelse, kan det være relevant at supplere med vaccinationer mod Hundegalskab, Tyfus og Tuberkulose.

 

Derudover anbefales en vaccination mod influenza til personer med risiko for udvikling af komplikationer ved influenza. Endvidere anbefales vaccination af personer over 65 år.

 

Det er desuden vigtigt at holde sig for øje, at hvis rejsen går til områder, hvor der er risiko for kolerasmitte, anbefales en vaccine mod dette.

 

Nedenfor, i kolonnen til højre, kan du se, hvor lang tid inden afrejse du bør påbegynde din vaccination.

 

De angivne vacciner er sundhedsmyndighedernes generelle anbefalinger. Når du kommer til vaccination, gennemgås dine konkrete forhold, herunder vaccinationshistorik og forventede aktiviteter på rejsemålet, hvorefter der gives en konkret anbefaling ud fra en vurdering af den specifikke situation. Den anbefaling kan afvige fra de generelle anbefalinger.

Malaria:

Der er risiko for malaria hele året i lavtliggende områder i Mpumalanga-provinsen, inkl. Kruger nationalpark, og Limpopo-provinsen specielt i grænseområderne til Mozambique, Swaziland og Zimbabwe samt i det nordøstlige KwaZulu-Natal. Risikoen er højest fra oktober til og med maj måned. Der anbefales malariaprofylakse ved ophold i disse områder, inkl. Kruger nationalpark. Malaria overføres via myg.

 

Vær opmærksom på, at du kan købe myggebalsam i alle vores klinikker med indholdsstoffet DEET, hvilke giver en bedre beskyttelse mod myggestik. Læs mere om myggebalsam med DEET her.

Anbefalet
Kan overvejes
Rejsetid: Gr. 1
Alle rejs­ende
Gr. 2
1-4 uger
Gr. 3
1-6 mdr.
Gr. 4
6 mdr.
Vac­ci­na­tion før rej­se
Stivkrampe 1 uge
Hepatitis A 2 uger
Rabies - 3 uger
Hepatitis B - 6 uger
Tyfus - - 10 dage

De viste vacciner er de generelle anbefalinger fra sundhedsmyndighederne. De endelige anbefalinger gives i forbindelse med vaccinationen er baseret på en konkret vurdering af den/ de rejsende og kan afvige fra de generelle anbefalinger.

Du kan også kontakte os på telefon 77 99 77 99 eller e-mail vaccination@dlvs.dk