Er dit rejsemål Indonesien i Sydøstasien, anbefales nedenstående vaccinationer. Hold musen over gruppenavnet for uddybende information om gruppen.
Indonesien er verdens største øgruppe, som består af 13.700 øer. Nogle af de vigtigste og største af øerne er Borneo, Sumatra, Java, Celebes, Bali, Molukkerne, den vestlige del af Ny Guinea og Vest Timor. Indonesien har verdens fjerde største befolkning, som er ulige spredt ud over 3000 af øerne.
Inden afrejse til Indonesien anbefales som minimum en vaccination mod Hepatitis A og Difteri-Stivkrampe.
Skal du opholde dig i Indonesien over længere tid, bør du supplere med en Malariakonsultation.
Er dit ophold længerevarende, eller er rejsen af særlig art med mulighed for intens smitteudsættelse, kan det være relevant at supplere med vaccinationer mod Hepatitis B, Japansk Hjernebetændelse, Hundegalskab, Tyfus og Tuberkulose.
Nedenfor, i kolonnen til højre, kan du se, hvor lang tid inden afrejse du bør påbegynde din vaccination.
De angivne vacciner er sundhedsmyndighedernes generelle anbefalinger. Ved vaccinationen gives en konkret anbefaling ud fra en vurdering af den/de rejsendes specifikke situation. Denne kan afvige fra de generelle anbefalinger.
Malaria:
Der er risiko for malaria hele året i de fem østlige provinser Papua, Vest Papua, Molukkerne (Maluko, North Maluko) og Østlige Nusa Tenggara. I den indre del af Borneo (Kalimantan) i grænseområdet til Malaysia (Sabah og Sarawak) er der også en vis risiko. I de øvrige områder af landet er der kun lav eller ingen risiko for malaria. Der er ikke risiko i Jakarta-området, i de større byer og i de store turistområder, herunder på Java, Bali og Lombok.
Der anbefales malariaprofylakse ved ophold i provinserne Papua, Vest Papua, Molukkerne og Østlige Nusa Tenggara. For Østlige Nusa Tenggara dog kun ved ophold på øen Sumba og ikke ved ophold på fx Flores eller Komodo. Ved ophold i den indre del af Borneo (Kalimantan) i grænseområdet til Malaysia anbefales myggestiksprofylakse, men nødbehandling kan overvejes. Ved ophold i resten af landet anbefales alene værnemidler mod myggestik. Malaria overføres via myg.
Vær opmærksom på, at du kan købe myggebalsam i alle vores klinikker med indholdsstoffet DEET, hvilke giver en bedre beskyttelse mod myggestik. Læs mere om myggebalsam med DEET her.
Rejsetid: | Gr. 1 Alle rejsende | Gr. 2 1-4 uger | Gr. 3 1-6 mdr. | Gr. 4 6 mdr. | Vaccination før rejse |
Hepatitis A | 2 uger | ||||
Stivkrampe | 1 uge | ||||
Japansk hjernebetændelse | - | 5-6 uger | |||
Rabies | - | 3 uger | |||
Hepatitis B | - | 6 uger | |||
Dengue feber | - | 4 uger | |||
Polio | - | - | IR | ||
Tyfus | - | - | 10 dage |
De viste vacciner er de generelle anbefalinger fra sundhedsmyndighederne. De endelige anbefalinger gives i forbindelse med vaccinationen er baseret på en konkret vurdering af den/ de rejsende og kan afvige fra de generelle anbefalinger.
Tilmelding kan ske ved at booke tid nedenfor eller ringe på tlf. 77 99 77 99 alle hverdage mellem kl. 8:00-16:00
Hvis du vil modtage e-mails, når vi har nyt om vores vaccinationsservice – f.eks. når man kan lade sig vaccinere gratis med bestemte vacciner – kan du tilmelde dig vores e-mailservice. Udfyld følgende og klik tilmeld:
Danske Lægers Vaccinations Service – en del af European Lifecare Group –
Du kan også kontakte os på telefon 77 99 77 99 eller e-mail vaccination@dlvs.dk