Vaccinationer til Jamaica (Kingston)
Er dit rejsemål Jamaica i Det Caribiske Hav, anbefales nedenstående vaccinationer. Hold musen over gruppenavnet for uddybende information om gruppen.
Syd for Cuba ligger Caribiens tredje største ø, Jamaica. Sydøst på øen ligger hovedstaden Kingston. Byen er livlig, larmende og trafikeret. Den kendte reggaemusiker Bob Marley er født og opvokset på Jamaica, og reggaetoner er ikke til at komme udenom i den pulserende by.
Inden afrejse til Jamaica (Kingston) anbefales som minimum en vaccination mod Difteri-Stivkrampe og Hepatitis A.
Er dit ophold længerevarende, eller er rejsen af særlig art med mulighed for intens smitteudsættelse, kan det være relevant at supplere med vaccinationer mod Hepatitis B og Tyfus.
Nedenfor, i kolonnen til højre, kan du se, hvor lang tid inden afrejse du bør påbegynde din vaccination.
De angivne vacciner er sundhedsmyndighedernes generelle anbefalinger. Ved vaccinationen gives en konkret anbefaling ud fra en vurdering af den/de rejsendes specifikke situation. Denne kan afvige fra de generelle anbefalinger.


Rejsetid: | Gr. 1 Alle rejsende | Gr. 2 1-4 uger | Gr. 3 1-6 mdr. | Gr. 4 6 mdr. | Vaccination før rejse |
Stivkrampe | ![]() | ![]() | ![]() | ![]() | 1 uge |
Hepatitis A | ![]() | ![]() | ![]() | ![]() | 2 uger |
Kolera | - | ![]() | ![]() | ![]() | 3-4 uger |
Hepatitis B | - | - | - | ![]() | 6 uger |
Tyfus | - | - | - | ![]() | 10 dage |