Vaccination - lægevidenskabens største succes
Opfindelsen af vaccination har forebygget millioner af dødsfald over hele verdenen. Forebyggelse gennem vaccination har været lægevidenskabens største succes og medvirket til at langt flere børn overlever deres første 5 leveår og at millioner ikke bliver syge når de rejser.
Vaccinens historie begynder tilbage i 1796 hvor den engelske læge Edward Jenner vaccinerede en 8-årig dreng mod kopper. Det var alment kendt blandt landmænd, at hvis man først havde været smittet en den mildere kosygdom kokopper, så kunne man ikke få den almindelige menneskelige form for kopper. Jenner overhørte en malkepige sige "jeg får aldrig et kopper-arret ansigt, for jeg har haft kokopper".
Det første kliniske studie
Det ansporede Jenner til at udtrække pus fra de sår malkepigerne fik på armene af kokopper og indsprøjte det i den 8-årige James Phipps. Seks uger efter fik drengen 2 injektioner med menneskekopper og blev ikke smittet. Herefter gennemførte Jenner hvad der siden er blevet betegnet som det første rigtige kliniske medicinske studie og påviste derved effekten af vaccination. Kun få år efter i 1800 var flere end 100.000 europæer blevet vaccineret mod kopper, her i blandt størstedelen af de royale familier, der gerne ville fremstå moderne og fremsynede og den spanske kong Charles IV sendte i 1803 ekspeditionen af sted for at vaccinere de spanske kolonier. I 1885 udviklede franske Louis Pasteur en vaccine mod rabies, og grundlagde i den forbindelse den metode man sidenhen har brugt til udviklingen af nye vacciner, for eksempel mod mæslinger, difteri og kighoste.
WHO og Unicef sætter fokus på vaccination
Siden har udvikling af vacciner mod disse sygdomme forhindret millioner af dødsfald bl.a. spædbørn og i dag har WHO og UNICEF lanceret internationale vaccinationsprogrammer i den tredje verden. En succes, der umiddelbart kulminerede med udryddelsen af kopper, hvor de sidste naturlige tilfælde blev registreret i Somalia i 1977. En sygdom var for første gang besejret af mennesket selv og midlet var vaccination og en sundhedsøkonom vil næppe kunne lave en top 3-liste over verdens største lægevidenskabelige gennembrud, uden at sætte vacciner øverste.
Arbejderklassen gør oprør
Vacciner og vaccination har altid haft modstandere og været emne for mange ophedede debatter og diskussioner og ikke uden grund. I mange lande blev vaccination obligatorisk i begyndelsen af det 19. århundrede og i det 20. århundrede blev de nye børnevaccinationsprogrammer obligatoriske, hvis børnene skulle gå i skole. Disse love blev af mange opfattet som en krænkelse af arbejderklassen dikteret af overklassen. Endvidere var der den gang ofte bivirkninger ved vaccination i en grad, som slet ikke ville være acceptabelt i dag. Dette skyldes dels at videnskaben bag vaccination var ny, dels at selve produktionen var kompliceret med risiko for forurening og dels at nåle og andre redskaber ikke var sterile som de er i dag.
Engelsk læge forfalsker forsøgsresultater
I 1998 udkom et af verdens førende lægevidenskabelige tidsskrifter Lancet med en artikel af den engelske læge Andrew Wakefield, der påstod at vaccination mod mæslinger, fåresyge og røde hunde (MFR-vaccination) kunne medføre autisme hos børn - en påstand flere end 20 andre studier ikke kunne understøtte. Artiklen gik hurtigt verden rundt og ikke overraskende faldt antallet af vaccinerede væsentlig i mange lande. Således blev næste 92% af alle britiske børn vaccineret i 1997 – 2 år efter var det faldet til 79%. I takt med at færre børn blev vaccineret, dukkede de sygdomme man troede var udryddet op igen.
12 forsøgspersoner og 6 mio. kr.
Der skulle gå over 12 år, før den engelske journalist, Brian Deer, fik afsløret at Andrew Wakefields forskning var fup og at han havde modtaget 6 mio. kroner i "konsultationshonorar" af en advokat der kørte en sag mod en medicinalvirksomhed, der producerede MFR-vacciner. Samme advokat leverede samtlige 12 patienter til Wakefields forsøg. Da dette kom frem i 2010 blev artiklen trukket tilbage, hvilket kun ske yderst sjældent. Samme år blev Wakefield smidt ud af den britiske lægeforening og British Journal of Medicin fastslog at artiklen ikke bare var dårlig forskning, men bevidst bedrageri. Selv med tilbagetrækningen af artiklen med de forfalskede resultater, forsvinder frygten for MFR-bivirkninger blandt mange mennesker desværre ikke.
Nutidens vacciner
I dag er vacciner en del af fundamentet i vores folkesundhed. Cirka 92% af alle danske børn følger det anbefalede børnevaccinationsprogram. Nyeste vaccine i børnevaccinationsprogrammet er HPV vaccinen som blev indført i 2008 og beskytter mod livmoderhalskræft. Det er den første vaccine i verden der beskytter mod kræft og endnu et nyt gennembrud i vaccineforskningen. Årligt bliver ca. 700.000 danskere vaccineret mod influenza, over 12 millioner englændere og ca. 100 mio. amerikanere. Desuden anvendes vaccinationer i stigende grad i forbindelse med rejse til udlandet.
Rejsevaccinationer
Ved ophold i visse lande er der en risiko for at man kan blive smittet med alvorlige sygdomme, som ikke florerer i Danmark. Man kan bl.a. vaccinere mod hepatitis A, hepatitis B, difteri, stivkrampe, gul feber, rabies, tyfus, influenza, tuberkulose, kolera, Japansk hjernebetændelse, Centraleuropæisk hjernebetændelse og meningitis. Malaria kan bl.a. forebygges gennem piller.
Nogle vacciner skal gives flere gange for de yder beskyttelse. Dette gælder eksempelvis hepatitis, kolera og centraleuropæisk hjernebetændelse. Nogle vacciner indtages oralt som en væske man skal drikke. Dette gælder eksempelvis for koleravaccinen, som skal tages 2 gange med en uges mellemrum.
Beskyttelsen varierer
Der er også forskel på hvor god en beskyttelse vaccination giver. Hepatitis vaccinationer beskytter op i mod 100%, hvor i mod influenzavaccinationer giver en beskyttelse på ca. 70% hos raske personer. Varigheden af beskyttelsen varierer desuden betydeligt. Eksempelvis giver 2 vaccinationer mod hepatitis A 30 års beskyttelse mens en koleravaccine kun dækker i 3 år. Influenza skal man vaccineres mod hvert år, hvis man vil forebygge at blive smittet.
Vacciner og vaccinationer kan således være temmelig forskellige. Fælles for alle er dog at vacciner er et enestående medicinsk redskab til at forebygge alvorlig sygdom.