Japansk Hjernebetændelse
Japansk hjernebetændelse er en virussygdom. Virus overføres via myg, der overvejende stikker aften og nat. Symptomerne er hovedpine, feber og lammelser. Sygdommen kan give svære hjerneskader, og er i værste fald dødelig. Der findes ingen behandling.
Vaccination
Vaccination består normalt af to injektioner som gives med mindst 4 ugers mellemrum.
Varighed
Efter to injektioner som beskrevet ovenfor er man beskyttet i 2 år. En tredje injektion indenfor 1 år udvider beskyttelsen til 3 år.
For personer som opholder sig i højrisikoområder anbefales det at vaccinen boostes en gange årligt.
Før afrejse
Generelt anbefales det at starte sit vaccinations program ca. 6 uger før afrejse. Det skyldes at visse vacciner, som f.eks. mod Japansk hjernebetændelse, skal gives over flere gange med op til 28 dage i mellem.
For vaccine mod Japansk hjernebetændelse anbefales det at den sidste vaccine gives senest 10 dage før afrejse.
Børn
Børn ned til 3 år vaccineres med samme vaccine som voksne. Børn under 3 år vaccineres almindeligvis ikke.
Gravide
Gravide vaccineres generelt ikke mod Japansk hjenebetændelse.
Ammende
Ammende mødre vaccineres på samme vis som andre.
Hyppigste bivirkninger
Rødme, hævelse og ømhed på injektionsstedet, hovedpine, utilpashed, kvalme, muskelsmerter, udslæt og feber.
For yderligere detaljer henvises til producentens indlægseddel.