Hepatitis A
Hepatitis A er smitsom leverbetændelse og skyldes infektion med hepatitis A virus. Virus overføres gennem drikkevand og mad forurenet med afføring. Hepatitis A kan særligt hos voksne være alvorlig. Der findes ingen behandling.
Vaccination
Vaccination består af en injektion. Vaccinen kan med fordel suppleres med yderligere en injektion, læs mere under varighed.
(Ønsker man beskyttelse mod både Hepatitis A og B kan disse gives i én fælles vaccine, læs mere)
Varighed
En injektion beskytter i 1 år. Med en revaccination tidligst 5 mdr. og senest 10 år efter første injektion opnås beskyttelse i 25 år.
Før afrejse
Generelt anbefales det at starte sit vaccinationsprogram ca. 6 uger før afrejse. Det skyldes at visse vacciner, som f.eks. vaccination mod Japansk hjernebetændelse og Hepatits B m.fl., skal gives over flere gange med op til 28 dage i mellem.
For vaccine mod Hepatitis A anbefales det at injektionen gives senest 14 dage før afrejse. Alterntivt kan man opnå kortvarig beskyttelse (3-5 mdr.) mod Hepatitis A ved vaccnation med Gammaglobulin, som kan gives til og med selve afrejsedagen, læs mere.
Børn
Børn i alderen 1-15 år vaccineres med en børnedose. Børn under 1 år vaccineres almindeligvis ikke.
Gravide
Gravide vaccineres generelt ikke mod Hepatitis A. Gravide kan opnå beskyttelse gennem vaccination med Gammaglobulin, læs mere.
Ammende
Ammende mødre vaccineres på samme vis som andre.