Ved rejser til udlandet af kortere såvel som længere varighed, kan det ofte være nødvendigt at blive vaccineret mod tropesygdomme. Du kan læse mere omkring forholdsregler og gode råd i vores online rejseapotek.
Ved mange af de mest populære rejsemål vil det være tilstrækkeligt med en stivkrampevaccination, hvis den seneste er udløbet. Der er dog stadig yderst populære rejsemål som eksempelvis Thailand, hvor det kan være nødvendigt med flere forskellige vaccinationer for at undgå tropesygdomme og andre sygdomme som tyfus, tuberkulose eller hundegalskab.
Danske Lægers Vaccinations Service samarbejder med mere end 40 af Danmarks største rejsebureauer for at sikre, at danske rejsende er tilpas beskyttet og får en korrekt vaccination, inden de rejser ud i verden, hvor kan blive udsat for diverse tropesygdomme.
Malariaparasitten lever i blodet, og overføres til mennesker gennem myggestik fra malariamyggen. Med omkring 300 millioner smittede årligt, er det en af de mest udbredte tropesygdomme. Der dør cirka 1 million årligt af malaria.
Forebyggende malariamedicin og imprægnerede myggenet udgør tilsammen den bedst måde at undgå malaria på. Du kan læse flere gode råd om malaria i vores online rejseapotek.
Tropesygdomme kan forekomme i mange former, men oftest er der tale om enten insektbid, eller smitte med bakterier og virus gennem indtagelse af fordærvet væske eller føde.
Diarré, malaria og smitsom leverbetændelse (hepatitis A) er alle former for tropesygdomme, der kan forekomme når du er ude og rejse i udsatte områder. Du kan se flere gode råd om forebyggelse i vores online rejseapotek.
Høj feber er et almindeligt symptom på mange sygdomme, og du bør derfor altid undersøge andre symptomer, for at identificere den korrekte sygdom. Får du høj feber i et malariaområde, bør du omgående søge læge.
Hvis du vil undgå at blive ramt af en tropesygdom, så er der flere gode råd i forbindelse med behandling i udlandet:
- Få ikke behandling med blod, som ikke er testet eller varmebehandlet
- Vær sikker på, at der benyttes sterilt udstyr
- Få ikke injektioner med udstyr, der genbruges
- Undgå så vidt muligt tandlægebesøg
- Få ikke lavet tatoveringer elle piercinger
- Akupunkturbehandling kan indebære smitterisiko
- Medbring evt. engangskanyler hjemmefra
Dit online rejseapotek kan rådgive dig omkring forebyggelse af mange forskellige sygdomme fra tropesygdomme, diarré, højdesyge og insektstik til simpel smertelindring.
Inden du rejser til udlandet, kan du med fordel benytte vores destinations vælger, og se hvilke vaccinationer, som vi anbefaler til netop det rejsemål, du skal til.
Du kan finde en komplet liste over de vacciner, vi tilbyder hos Danske Lægers Vaccinations Service lige her.